Svedige håndflader

brevkassespørgsmål

Svedige håndflader

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Halløj! 

Jeg skriver ind fordi jeg har et lidt mærkeligt problem. Jeg får virkeligt svedige håndflader, bare ved tanken om det. Det er sådan set ikke noget at gøre med, om jeg er nervøs. Det er lige som om, at jeg selv kan styre mit limpiske system i den forstand, at man eksempelvis får svedige hænder, hvis man skal klatre, for at holde bedre fast. Man burde jo som sådan ikke selv kunne regulere svedafgivelsen i hænderne, og jeg kan heller ikke andre steder på kroppen.
Men sagen er den, at jeg virkelig synes det er irriterende, og at jeg tænker over det (og dermed får svedige hænder) måske 10 gange om dagen. Jeg har forsøgt at bruge specielle sprit-baserede cremer og sådan, for at få det til at stoppe. Men svedafgivelsen er i et sådant omfang, at cremer osv. er lige meget. 
Jeg har ikke problemer med at svede meget under armene og sådan. Håber i kan hjælpe!
Mvh.

Svar: 

Hej med dig!

Håndfladerne er nogle af de områder, der har flere svedkirtler end andre områder. Håndsved skyldes almindeligvis ikke en sygdom, men nogle gange er det arveligt. Svedtendensen bliver tit værre ved stærke følelser og stress og svedige håndflader kan være meget generende.

Det er i nogle tilfælde muligt at forsøge at behandle med en creme, der indeholder et stof som kan bremse sveden på et lille område (fx håndfladerne). Det er noget, jeg synes, du skal tale med lægen om. I mange tilfælde kan det hjælpe rigtig meget, hvis man selv lærer at acceptere, at man sveder mere i håndfladerne. Hvis man får sagt det til ens nærmeste kan det mange gange gøre det mindre, fordi tanken om at komme til at svede, kan få det til at svede mere. Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Mange hilsner Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program