svar - tegn på mens inden p pille pause

brevkassespørgsmål

svar - tegn på mens inden p pille pause

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

hej igen brekasse. Skrev for ikke så lang tid siden. Jeg har taget p piller siden august måned 2010. skrev ind om at jeg fik brun /rød udflåd og underlivssmerter inden jeg havde taget sidste pille. Og havde ikke glemt nogen ( er meget præcis med at tage dem). den ene måned ( i december) kastede jeg op ca 6 timer efter at have taget en ppille, men har ikke mærket til det. har fået min mens og det hele. Men her sidst ( ca. 3 uger tilbage) kom min mens så om fredagen hvor jeg havde taget sidste pille om tirsdagen, men alligevel haft tegn på mens fra om søndagen :/ og fik at vide jeg skulle tage en graviditets test. Har jeg ikke gjort, for forstår ikke hvorfor når jeg får min mens??? Har godt nok været /er mega humørsyg på det seneste, og har ofte ømme bryster. Græder ofte og blir hurtigt sur/fornærmet. Indimellem får jeg lidt ondt i underlivet, ikke meget, bare sådan en trykkende fornemmelse i et øjeblik. Men mit nye spørgsmål er egentlig om I virkelig mener ejg skal prøve og tage en graviditetstest???? er der en chance for at jeg er gravid??? Håber I svare,gerne et lidt uddybende svar. Sådan om graviditet ved p piller, kan man have mens imens, osv.

Svar: 

Hej med dig

Det er rigtig godt du skriver ind igen, når nu der er noget du er lidt i tvivl om! Jeg ved ikke hvem der svarede på dit spørgsmål sidste gang, men nu vil jeg prøve at gøre et forsøg denne gnag ihvertfald:)

Først vil jeg sige, at det er rigtig flot at du tager dine p-piller så nøjagtigt. Det kan faktisk være rigtig svært! Når du gør det, er der meget lille risiko for at blive gravid, men der er dog altid en risiko alligevel, som er på ca. 2%.

Kan godt forstå du er lidt forvirret omkring alt det med menstraution/p-piller og graviditet og det er også indviklet! Men helt kort, så er det der sker, når man får p-piller nemlig at man IKKE får ægløsning. Rent overordnet kan man sige, at kroppen "tror man er gravid", når man tager p-piller, og derfor lader være med at sende nye æg fra æggestokkene. Normalt får man jo menstruation når ægget efter ægløsning ikke bliver befrugtet af en sædcelle og udstødes sammen med slimhinden i livmoderen - hvilket resulterer I at man bløder. Når man tager p-piller, forhindres ægløsning pga. de hormoner, der er i p-pillerne. Når man så holder op med at tage piller - altså holder de 7 dages pause - stopper tilførslen af hormoner til kroppen og så får man sin menstruation. Men det er en slags "kunstig" menstruation, dvs. afstødning af livmoderslimhinden fordi man tager hormoner (p-piller) og ikke pga. et æg der ikke blev befrugtet (men det er de samme hormoner, der er på spil). Ja, indviklet er det, men jeg håber det hjalp lidt på forståelsen!

Når man starter på p-piller, er det normalt at have uregelmæssige blødninger også midt i en p-pille pakke, sådan som du skriver. Oftest er det forklaringen, når unge piger bløder før p-pillepausen - det er det man kalder for gennembrudsblødninger. På et tidspunkt skal kroppen gerne have indstillet sig så man kun bløder i pausen mellem pakkerne. Hvis de p-piller man tager ikke er stærke nok, kan det ske at man fortsætter med at bløde midt i en pakke, og så kan det være at man skal skifte til nogen der er lidt stærkere. Sådan noget skal du naturligvis snakke med din læge om, så han kan finde den rigtige pille for dig, hvis det bliver nødvendigt.

Der kan være forskel på hvornår menstruationen kommer fra man tager den sidste pille i pakken. Nogle piger kan sige præcis hvornår menstruationen vil komme, andre oplever som sagt ændringer fra gang til gang. Du skriver, at du tog sidste pille tirsdag og at din menstruation kom fredag, hvis jeg forstod det rigtigt - dvs. tre dage senere og det lyder helt normalt. Hvis du før har oplevet at den kom tidligere er det som sagt også helt normalt at det kan variere. Så det tror jeg ikke, du skal bekymre dig så meget om. Så skriver du, at du fik tegn på menstruation inden - alså inden du var færdig med pakningen - og det tolker jeg som om at du har fået en lille blødning? Det kan skyldes en hormonel ubalance som beskrevet tidligere, men man kan også bløde lidt, hvis man er blevet gravid (det sker når ægget sætter sig fast på livmodervæggen), hvilket kan være forklaringen på, at du blev opfordret til at tage en graviditetstest. En blødning kan også være tegn på at et befrugtet æg er gået il grund . dvs. at der kan være mange årsager til at man pletbløder. Man kan sige, at du ved at tage en graviditetstest på den måde kan udelukke om du skulle være blevet gravid. Det er nemt og smertefrit, og hvis du fortsat er bekymret for om du kunne være blevet gravid, så er det at tage en test selvfølgelig den eneste sikre måde at få det undersøgt på! Men umiddelbart vil jeg mene, at hvis du fik din menstruation normalt sidste gang, så tror jeg ikke du kan have været gravid. Men som sagt er det jo ikke noget man kan sige med sikkerhed blot ud fra dine symptomer.

De ting du skriver om murrende fornemmelse i maven og ømme bryster er naturligt at have når man er i puberteten. Det samme gælder humørsvingninger. Det kan også meget vel være bivirkninger til p-pillerne. Hvis du ikke synes det bliver bedre, synes jeg du skal snakke med din læge om du skal prøve et anden slags p-pille.

Mht. opkast og p-piller: man plejer at sige, at hvis man kaster op under to timer efter man har taget en pille (og det gælder al medicin), er der risiko for at kroppen ikke har nået at optage stoffet. Hvis der gik 6 timer fra du tog din p-pille indtil du kastede op, tror jeg ikke, at det har haft nogen betydning i den forbindelse.

Jeg håber ovenstående var svar på dine spørgsmål har hjulpet lidt på at afklare din usikkerhed omkring det hele - ellers så skriv endelig igen!

Mange hilsener fra Helene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program