Strækmærker på inderlårene

brevkassespørgsmål

Strækmærker på inderlårene

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 4 måneder siden

Hej. Jeg har haft sådan nogle strækmærker (eller hvad man nu skal kalde dem) på inderlårene i et stykke tid nu, måske halvandet år. Der er ca. fem-seks på hver, og de er lidt rødlige i det. Jeg synes det er meget ucharmerende, og jeg ville høre om I tror, de går væk af sig selv? Jeg havde for nogle år siden noget lignende på ballerne, og de forsvant.

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå at du gerne vil vide om de strækmærker du kan se på inderlårene vil forsvinde igen, hvis du syntes de er ucharmerende.

Strækmærkerne kommer ofte på mave, på ballerne og på inderlårene, altså der hvor vi har fedtdepoterne på kroppen. Der er en del der får strækmærker under puberteten, fordi man i den periode i løbet af kort tid tager på i vægt. Huden kan ikke "følge med" og derfor kommer strækmærkerne.

Ofte vil de være rødlige i starten, men ofte vil strækmærkerne blive mere hudfarvet, hvilket gør at man ikke ligger så meget mærke til dem.  

Så strækmærkerne forsvinder desværre ikke, men med tiden vil de ofte blive mindre synlige. Jeg tror også det er derfor man ikke kan se de strækmærker du havde på ballerne for nogle år siden.

Håber du kunne bruge mit svar :-)

Venlig Hilsen

Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program