Hej jeg er en 16årig pige som vejer 46-47kg og er 1.64. i en længere periode(5-6måneder) tabte jeg mig 8 kg udelukkende ved at sulte mig selv. Jeg spiste ikke varieret og pinte mig selv hver eneste dag. jeg mistede livslysten og gnisten i mine øjne forsvandt. jeg syntes selv at jeg var for tyk og syntes stadig. Jeg er en madglad pige som elsker at prøve noget nyt og er slet ikke kræsen. Men efter jeg er begyndt at tælle kalorier er jeg blevet rigtigt bange for at spise en masse mad. Hver gang at jeg har spist tænker jeg på om jeg har spist for meget, og hvornår og hvad jeg skal spise til næste måltid. - Der er kommet mere fokus på det herhjemme, men jeg er ikke sikker på at de forstår hvor stort et problem det er for mig. Er meget energiløs og vil allerhelst bare spise hele tiden. (hver lørdag giver jeg mig selv lov til at spise slik , kage, ost, hvidt brød og alt det jeg forbyder mig i hverdagen osv, men der grovæder jeg også i stor stil, og jeg hader det) er begyndt hos en psykolog lidt, men kan ikke forstå at det skulle hjælpe. Jeg vil super gerne have det som jeg havde det engang: udadvendt, livsglad, energirig og mere 'lykkelig'. - hver dag prøver jeg at spise så få kalorier som muligt, og er bange for at jeg tager på. efter jeg er kommet hjem fra efterskole har jeg også taget en smule på, da jeg spiser en smule mere og en smule mere varieret - og det irreterer mig utroligt meget. Hader at kigge mig selv i spejlet, selv om jeg godt ved at jeg ligger normalt vægtmæssigt. Nogle dage går det fint med at ikke tænke for meget over det, og andre dage har jeg lyst til tabe mig 10 kilo lige nu og her. JEG HADER DET. - Hvad kan jeg selv gøre for at ændre det her? vil rigtigt gerne, kan ikke forstå at andre mennesker kan spise meget af det de gerne vil, uden der sker en forskel. Jeg føler INGEN form for overskud til at dyrke motion, så føler også at jeg er doven, og det får mig til at ville spise mindre. vægten siger undervægtig, men har aldrig følt mig tykkere end jeg gør nu. Ikke engang da jeg startede med at ville tabe mig. Jeg hader, hader, hader at jeg er begyndt at tælle kalorier. Kan ikke engang spise et stykke agurk uden at være bange for at nå de 1200 kcal. Holder mig tit fra mange ting da jeg ved der er mange kalorier i, som fed fisk, mælk, ost osv. Ved at det er sunde ting, men hvis jeg spiser det, så har jeg mindre kcal til resten af dagen. Kæmper en kamp hver eneste dag. Det påvirker mig utroligt meget . Er næsten aldrig sammen med nogle veninder i fritiden, er sindsyg smadret om aften, og hvis jeg kigger mig i spejlet bliver jeg sur, ked af det og oftest begynder jeg at græde. Jeg er meget oppustet tit også s; . Hvis jeg spiser mere end de 1200 kcal, får jeg det så dårligt. Men i weekenderne kan jeg slet ikke styre mig selv. Kan finde på at købe for 60krs bland selv slik, helt til mig selv(udover alt det ander som også skal ned for 'det er jo weekend'). Jeg får hjælp, hos en. Men føler ikke at det hjælper. Hver dag har jeg lyst til at fjerne mit fedt. morgen: et rugbrød, pålæg, få gange et stk frugt. 150-200 kcal middag: et stk rugbrød/bolle med pålæg, lidt grønt, en muslibar 2-300 kcal eftermiddag: tomatsuppe med grønt. måske en bolle eller rugbrød. 100/250 kcal aften: det der bliver serveret men helst ikke for meget. 400 kcal. Kan i ikke hjælpe mig til at få mere overskud, en bedre kostplan, og gerne hvilke mængder, håber også at det vil give mig overskud til lidt mere motion, veninder og andet indhold i mit liv end mad.