Smerter i lænden

brevkassespørgsmål

Smerter i lænden

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej

Jeg er en pige på 15 år, som har mange smerter min min lænd. Det er ikke hele tiden. Det er når jeg rejser mig eller bøjer mig ned.

Smerterne har været der længe, men de er blevet rigtig slemme efter, efter at jeg forleden dag løb 15 km. Det forstyrer også min søvn, da jeg nogle gange hoster om natten, og så giver det nermest et stød i lænden, og så gør det også ondt, når jeg skal vende mig om natten.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Er der nogle øvelser, jeg kan lave? eller skal jeg søge læge eller noget??

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan forstå, at du har ondt i lænden. Mest når du rejser dig op og bøjer dig ned, og så er det blevet værre efter løbeturen, så det nu er så slemt, at de forstyrrer din nattesøvn.

Når det er forværret efter din løbetur, hvis smerterne kun sidder i lænden, og hvis de ikke stråler ned i dine ben, så lyder det som om, at det kommer fra musklerne. Man kan udspænde lænden ved at ligge på ryggen, bøje knæene op til brystet, holde om de bøjene ben med armene og vugge forsigtigt frem og tilbage. Det kan du prøve i løbet af dagen og inden du skal sove. Det skulle gerne hjælpe på smerterne.

Hvis smerterne stråler andre steder hen, eksempelvis ned i benene, så skal du søge læge. Hvis udspændingsøvelsen af lænden ikke hjælper, så kan du kontakte din egen læge og få hjælp til andre øvelser, eller blive henvist til en fysioterapeut som kan hjælpe dig.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.

Mange hilsner

Marie

MarieHKs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program