Skriver igen, kan jeg være gravid?

brevkassespørgsmål

Skriver igen, kan jeg være gravid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

Hej Brevkasse :) Undskyld jeg skriver til jer igen:( men har bare en del spørgsmål stadigvæk. I fredags glemte jeg min p pille og det var min p pille nummer 15, så 7 dage tilbage. Derfor tog jeg lørdag middag min glemte pille, og så en igen om aftenen til sædvanlig tid. om lørdagen var jeg sammen med min kæreste.

Det vil sige at der var gået ca 38 timer imellem de to piller, den ene torsdag aften, den næste lørdag middag. Kan jeg være blevet gravid? Tager lindynette p piller! og forstår ikke helt indlægssedlen - har læst den flere gange!!! Og så lige noget andet. Jeg tror måske jeg er gravid, ikke fra den dag af men fra tidligere. Jeg tager mine p piller dagligt, og har ikke glemt nogen før i fredags. Så har passet det som jeg skulle. Men mine bryster har de sidste 1,5 - 2 måneder været SÅ ømme! og jeg har vågnet de sidste tre uger ca. med kvalme om morgenen og om aftenen. Og så bliver jeg utrolig hurtig sulten, selvom jeg lige har spist.

Min mens kommer stadig, den er bare ikke så slem som den plejer, for plejer og have det rigtig skidt og bløde en del, men sidst den var, var den ikke så slem og varede kun ca 2 - 3 dage, og så kom lidt udflåd i nogle dage. Normalt varer det ca. 4-5 dage, og så kommer der lidt udflåd. Den sidste mens kom heller ikke på den sædvanlige ugedag, lørdag, men om søndagen. Har købt to tests, men ved ikke hvornår jeg skal tage dem?? Stopper med p piller torsdag og så plejer min mens at komme omkring lørdag. Hvornår vil jeg kunne tage min test??.

Håber i kan råde mig lidt. Tror I jeg kan være gravid?? Har en veninde jeg snakker med, og hun blev gravid trods p piller, og fik det som mig. Hendes mens stoppede så bare, men hun mener at p pillerne godt kan gøre man stadig får sin mens, bare lidt mildere. Hun fik en dejlig lille søn :) og er rigtig glad. Og hvis jeg er gravid, er det også den vej jeg går :) Det er mig og min kæreste enige om! Men håber I kan hjælpe mig lidt, og gerne i nærmeste fremtid. Tak på forhånd, og undskyld jeg skriver igen. Men I har en vidunderlig brevkasse!

Svar: 

Hej Igen Pige.

Det er godt du skriver og spørger når du kommer i tvivl om nogle ting.

Jeg kan kun anbefale dig at gå til læge hvis du mistænker at du er gravid. Han/hun vil kunne tage en urintest som er gratis for dig. Hvis du er ca. 5 uger henne i din graviditet, kan din læge undersøge dig, og ved at kigge på din livmodermund, kunne se om du er gravid.

Svarene er de samme som i sidste brev. Vil du tage den test du har købt, kan du tidligst gøre dagen efter du skulle have haft menstruation. Det er for at du har hormon nok i urinen til at den kan måle det.

Ja nogen piger får børn på p.piller, oftest er de gravide inden de starter på p.piller eller også glemmer de at tage pillerne. Man kan, hvis man er på p.piller og glemmer dem og har ubeskyttet sex, købe fortrydelses piller på apoteket.

Jeg vil også anbefale dig at gå på apoteket og snakke med farmaceuten om indlægssedlen, de kan svare på alt om den slags.

Har du brug for en snak, så fang en af vores rådgivere på chatten.

Venlig hilsen

Anette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program