Skridtet!

brevkassespørgsmål

Skridtet!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Hej jeg har meget ondt i skridtet, det er ligesom om jeg har en rift i mine indre kønslæber det svier og klør helt vildt. men det klør os helt vildt i skede indgangen.. lugt og udflåd er normalt.. og det ser os helt normalt ud dernede.. hvad kan det være ?? jeg har for nylig os fået noget der mærkes som en ært i armhulen den er øm.. men man kan ikk se den kun mærk den.. hvad kan det være ?? Hilsen A.M

Svar: 

Kære A.M.

Det er godt du skriver herind, jeg skal prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Kløe og svie i underlivet kan skyldes forskellige ting: svamp, kønssygdom, infektion, allergiske reaktioner osv. Med andre ord er det svært at sætte en finger på, hvad det præcis kan være, når jeg ikke kan undersøge dig.

Svamp kan komme både udvendigt og indvendigt. Nogle gange vil ens udflåd være tykt og grynet (minder om hytteost) og det kan lugte grimt. Men det er faktisk ikke altid, så jeg vil ikke udelukke, at det er svamp, du har. Det er vigtigt at du ikke vasker dig med sæbe for neden, går med for stramme bukser, syntetiske trusser eller spiser for meget sødt. Det er guf for svampen.

Hvis du har haft ubeskyttet sex, dvs. uden kondom, synes jeg det er vigtigt, at du bliver tjekket for kønssygdomme hos din læge. Nogle gange kan kønssygdomme være uden symptomer, selvom de gør stor skade.

Din hud i underlivet er meget tynd og følsom og hyppig barbering med diverse barber-cremer kan gøre huden meget irriteret. Det kan klø og svi voldsomt, men vil for det meste også gøre huden rød og hævet.

Den ært du beskriver i armhulen er højst sandsynligt en lymfeknude. De kan være hævede og ømme, hvis man f.eks har en infektion eller lignende. Jeg tror ikke du skal bekymre dig. Ens lymfeknuder er hævede en gang i mellem og det forsvinder for det meste efter et stykke tid. Se det an et par dage endnu og hvis den ikke bliver "normal" igen, kan du jo spørge din læge.

Jeg synes i øvrigt du skal besøge lægen under alle omstændigheder, så du kan finde ud af hvad din kløe og svie skyldes, så du kan få den rigtige behandling :-)

Jeg håber du kan bruge mit svar og held og lykke med det.

Bedste hilsner fra Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program