Søvn problemer

brevkassespørgsmål

Søvn problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted at spørge, men nu prøver jeg.. Jeg har det sidste meget lange stykke tid haft problemer med at sove, jeg bor ikke hjemme, men et andet sted, og når jeg er der går det bedre med at sove, men det er med det samme jeg kommer hjem problemet virkeligt tager til.. Jeg har nu været hjemme i en uge og har fået maks 4 timers søvn om natten, kan simpelthen ikke falde i søvn, og det irretere mig.. skal f.eks. på arbejde kll. 8 imorgen og så nytter det jo ikke jeg kommer med poser under øjnene.. Så nu spørger jeg, hvad i alverden kan jeg gøre ????? Og hvorfor kan jeg ikke sove.. kan det skyldes det psykiske pres jeg gennemgår lige lige og stressen? eller kan det være noget fysisk? Mvh. Anja

Svar: 

Hej Anja

Det er godt, at du skriver herinde. Det lyder til, at det er en ret irriterende situation du er i.

Søvnforstyrrelser kan skyldes mange ting. Der findes også forskellige måder at have søvnforstyrrelse på. Nogen har svært ved at falde i søvn. Andre kan godt falde i søvn, men vågner midt om natten, og kan ikke sove igen. Nogen synes, de sover (for) meget, og at de stadig er trætte.

Søvnforstyrrelser kan nogen gange være symptom på stress. Mange kan ikke sove, hvis de har en alt for travl og stresset hverdag. Nogen gange er søvnforstyrrelser også symptom på sygdomme som angst eller depression.

Søvnmønstret afhænger også af hvilken døgnrytme man har, fx, hvornår man står op, om man arbejder om natten osv.

Nogen kan have svært ved at falde i søvn, hvis de sover et andet sted end i deres egen seng.

Ud fra det du skriver, lyder det til, at du kun har svært ved at sove, når du er hjemme hos familien. Hvis der er nogen ting der gør dig bekymret, utryg eller nervøs derhjemme, kan det måske være derfor, at du har svært ved at sove der.

Det kan også være, som du skriver, et symptom på det psykiske pres og stress du gennemgår for tiden.

Det er vigtigt, at du passer godt på dig selv. Du kan måske tale med din mor/far om de søvnproblemer du har, når du er hjemme. Måske kan de hjælpe dig. Du kan også tale med en veninde.

Vi har også en chatrådgivning her i Cyberhus. Her kan du kan tale med en voksen og være helt anonym. Her er der nogen der vil lytte til, det du har på hjertet og måske kan i sammen finde et svar på dit søvnproblem. Chatten har åben mandag til torsdag kl. 14-19.00

Hvis din søvnrytme ikke bliver bedre inden for kort tid, synes jeg du skal tale med din læge om det. Søvnforstyrrelser kan, som jeg skrev før, være symptom på sygdom, og det er vigtigt at få brudt den onde cirkel, og få fundet ud af, hvad det skyldes.

Med venlig hilsen 

Gowsini Joseph

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program