Sæd 2

brevkassespørgsmål

Sæd 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej igen men skal man bare hen til sin læge og spørge ham at man vil teste sin sæd også give ham sæd prøven? p.s er der ikke et sted hvor man kan teste sin sæd i et privat sted? :D

Svar: 

Hej Med dig igen.

Du kan i hvertfald sagtens gå ned til din læge, og høre ham eller hende om, hvordan man lige gør det i det område hvor du bor.

Jeg kunne nu godt forestille mig, at din læge ville have en god grund til at lave undersøgelsen. Som regel undersøger man sædkvaliteten hos mænd der sammen med deres kærester eller koner har svært ved at få børn. Mange læger stritter lidt imod at lave en undersøgelse, hvis man forventer den er normal eller hvis det "bare" er for at få stillet sin nysgerrighed. Det koster jo alt sammen, også selvom man ikke selv lige i første omgang skal have penge op af lommen. Jeg skriver det bare så du er forberedt på evt. at skulle svare på en masse spørgsmål om hvorfor.

Alternativt findes der masser af private laboratorier, dvs. laboratorier som ikke er offentlige, hvor man kan få lavet eks. sædundersøgelser mere "privat" som du skriver. Altså behøver du ikke at besvare nogen spørgsmål eller, at andre skal forholde sig til hvorfor du ønsker at få din sæd undersøgt. Hos de private skal man dog selv betale. Jeg ved helt ærligt ikke hvor meget den slags koster. Du kan bare google sædprøver eller- undersøgelse så kommer der masser af privat laboratorier frem.

Du berører jo ikke rigtigt hvorfor du gerne vil have din sæd undersøgt, men som jeg skriver, så vil man som regel gerne have en god grund. Den primære grund er ufrivillig barnløshed. Jeg går udfra, at du ikke ønsker at få børn lige nu ( udfra din alder)? Uanset hvad din sædprøve viser nu, kan den godt nå at ændre inden det måske bliver rigtigt relevant hvordan dens opbygning og kvalitet er. Jeg skriver det bare, så du også selv tænker over, om du vil kunne bruge svaret på sådan en undersøgelse til noget.

Håber det var svar nok.

Mange hilsner, Susanne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program