Kære brevkasse.

ved ikke om jeg skriver det rigtige sted.

her i januar havde jeg en voldsom tandpine som viste sig at være en rudbehandling jeg skulle igennem.

mandag den 3. januar måtte jeg tage hjem fra skole allerede kl 11.30 fordi det gjorde så ondt i min ene tand.

jeg var rent ud sagt græde færdig og alle ved at tandpine ikke er spor sjovt. jeg tog hjem til min farfar óg farmor for vidste ikke

hvor jeg skulle gøre af mig selv. først troede jeg det var en tandbyld og intet hjalp.

havde taget smertestillende men det hjalp ikke.

jeg fik en akut tid kl 16 men når man er kommet hjem til sin farmor og farfar ved 12 tiden så er der rigtig lang tid til kl. er 16.

men jeg kom til tandlæge og fik af vide at det var betændelse i tanden og jeg skulle havde lavet en rudbehandling. jeg fik pencilin

og tandlægen lagde nået cement oppe i min tand som gjorde det  endnu værre. åbenbart..  

jeg gik fra mandag aften til torsdag formiddag og havde smerter og åd smertestillinde.

en nat havde jeg så voldsomme smerter så

jeg stod op flere gange og spiste smertestillende det resulteret at jeg skulle kaste det hele op (meget godt)

men jeg var ærligtalt ved at blive

kvalt i mit eget bræk! min kæreste var ikke hjemme og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. men jeg kastede det hele op.

jeg tog pillerne natten til onsdag vil jeg tro det var og ved ikke hvor mange men omkring 10-12 panodil/pamol/ipren/ipren zapp

kan ikke huske det men ved jeg tog ipren/ibren. jeg kastede det hele op om morgnen,(meget godt at min krop selv kunne reagere)

 men skulle jeg havde ringet 112 hvis jeg ikke kunne kaste det op? og har det skadet mine organer med alle de piller?

(har ikke været til lægen) jeg kastede dem op og det skal lige siges at jeg derfor har angst for at sluge noget,

hvis jeg har smerter så tager jeg ikke smertestillende fordi jeg er blevet så bange fra den episode i januar. 

kommer jeg mon nogle sinde til at tage smertestillende igen? altså forsvinder min angst mon? jeg har fået skæld ud af min mor

da jeg fortalte hende det og det kan man godt forstå for jeg kunne være død måske. ved godt det tager en uge at nedbryde alle pillerne

og det er dumt at begå selvmord med hovedepine piller men det var heller ikke det jeg var ude på. jeg havde så mange smerter at jeg ikke

kunne være nogen steder. min kæreste købte en varmedunk i jysk med pels og så måtte jeg op og koge vand flere gange og ligge med min kind på puden. jeg kom heldigvis til tandlæge torsdag den 6. hvor at det fjernede det der cement i tanden og lagde noget nyt.

Mvh Camilla.