Pige 14 år

brevkassespørgsmål

Pige 14 år

brevkassespørgsmål af
Dun over overlæben?
14 år
Oprettet 7 år 4 uger siden

Hej jeg er en pige på 14 år

jeg er begyndt at få meget overskæg, og de bliver kraftigere og kraftigere. Jeg bruger en fjerder til at tage mine hår, men fjerderen får ikke de "hårde" hår med, som sidder helt tæt på huden. Når jeg lige har fjernet hårdene er der ingenting, kun dem der er ved huden, som man nærmest ikke kan få fat på med en pincet. Så jeg har "intet" hår, men min overlæbe er meget mørk?! Hvad kan man gøre? Det er rigtig træls! er bange for at folk kigger! 

Men gør det der værre, hvis man plukker dem med enten den der fjerder (den tager også roden med) og pincet? bliver de også mørkere af det, når de også tager roden med? 

har i andre tips eller tricks, til at fjerne uønsket hår over overlæben? Håber i svarer på dette!

venlig hilsen mig.

Svar: 

Kære du!

Tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan godt forstå, at det gør dig frustreret. Kraftig behåring er generelt et generende problem for mange kvinder og i dag er hårfjerning blevet en naturlig del af det daglige skønhedsritual. Det kan skyldes graviditet, hormonel ubalance, øget pigmentering osv. hvor man generelt kan have øget hårvækst over hele kroppen (også kaldt hirsutisme). Kvinders behåring er meget forskelligt og det afhænger blandt andet også af arv og race. Hvis du for eksempel er mørkhåret er det naturligt, at dine hår føles mørkere efter du har fjernet dem. Oftest føler kvinder, at de får kraftigere hår og bliver mere mørke i det område, de fjerner hår. Generelt vil mange gerne fjerne håret når det stritter frem mens det er kort men hvis man lader det vokse ud vil det være ligeså blødt, som hvis man ikke fjernede det. At man bliver mere mørk ved de områder man fjerner hår kan skyldes lokal irritation men generelt er der desværre ikke sikker evidens for at området bliver mørkere ved hårfjerning. 

Pincet er en rigtig fin ting til at fjerne hår med. Det kræver tålmodighed men til gengæld får man roden med. Hvis du ikke føler du får ordentligt fat i håret kan du eventuelt prøve at lade det vokse lidt mere ud, før du fjerner det igen, selvom det kan være svært at se på. Det er ganske forståeligt at du er bange for at andre vil kigge, men her er det også vigtigt at vide at hårvækst er en naturlig del af kroppen og mange kvinder går rundt med præcis samme følelse og frustration, som den du har. Men tålmodighed med hårrene kan gøre at du kan fjerne dem mere effektivt og der kan gå længere tid mellem hårfjernelsen.

Der er forskellige hårfjerningsmetoder til at få fjernet hår på og det er meget individuelt, hvad der virker for de forskellige, så derfor kan jeg ikke komme med et specifikt råd til dig. Alternativt til pincet eller fjeder kan du prøve at bruge voks eller tråd (kan gøres ved frisøren). Disse kræver dog at hårene er lidt længere og desuden kan det være mere smertefuldt end pincet, men til gengæld tager man et større område på én gang inklusiv roden af håret. Men det er meget individuelt, hvad der virker for én. Hvis du generelt føler dig genereret af øget hårvækst, kan du også prøve at kontakte din egen læge. Som oftest er der ingen tilgrundeliggende årsag til øget hårvækst hos kvinder men nogle kan have en hormonel ubalance, som de kan blive sat i p-pille behandling for. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar. Pas godt på dig selv!

Mvh
Chrishanthi 

 

Chrishanthi har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program