Orgasme ud i det blå?!

brevkassespørgsmål

Orgasme ud i det blå?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

hej jeg kan få en orgasme uden at gøre noget.. altså hvis jeg bare ligger ned og ser en film, så kan jeg få en orgasme/ekstrem snurrende følelse i underlivet hvor mine muskler i benene også snurre.. virkelig ubehagelig fornemmelse, (regner med det er en orgasme) forstår det bare ikke og vil gerne have det stopper! Hjælp

Svar: 

Hej med dig.

Det er meget forskelligt hvordan og hvor nemt man får orgasme. Den snurrende fornemmelse du oplever kan sagtens være optræk til en orgasme, men jeg tror ikke det er en fuld orgasme, da det opleves som noget dejligt og rart, og ikke noget der er irriterende. Hvis det kommer når du ser noget erotisk feks. nogen der kysser, har sex eller hvis du tænker på noget i den retning, så tænker jeg at den snurrende fornemmelse du får godt kan hænge sammen med det, men hvis det bare er noget tilfældigt andet i fjernsynet, så tror ikke helt det er det. Hvis du gerne vil have orgasme til at gå væk, skal du ganske enkelt holde op med at gøre de ting som får det frem i kroppen på dig. De fleste vil synes at orgasme er rart og opsøge den følelse, men det kan også være overvældende, og opleves som om man måske mister kontrollen lidt.

Hvis det jeg har skrevet ovenover slet ikke hænger sammen med det du har oplevet, så tror jeg ikke det er orgasme du har, men noget andet, som jeg desværre ikke kan gennemskue hvad er. Og så vil det nok være en god idé at tage en snak med din egen læge. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program