Ondt i venstre side af underlivet
Ondt i venstre side af underlivet
Hej, Jeg har gennem en længere periode efterhånden haft rigtig ondt i venstre side af underliver/eller nederst i maven, da jeg var sammen med en fyr eller når jeg sætter tampon op. Det gør ikke ondt, når først tamponen sidder, men det stikker og gør ondt, hver gang den skal sættes op. Har fundet ud af, at hvis jeg drejder den i bestemt retning (der er svær svær at finde), så gør det ikke ondt, men det er jo ikke sådan det burde være!? Håber I kan sige noget om, hvad det evt. kan skyldes.. Hilsen den meget bekymrede.
Hej meget bekymrede! Mange tak for dit spørgsmål. Det lader til, at du selv har en idé om, at tingene måske ikke er helt som de skal være i underlivet. Det kan være svært for mig at sige, hvad dine smerter skyldes, fordi jeg ikke kan undersøge dig. Men jeg kan høre på din beskrivelse, at det gør rigtig ondt, og at det sidder et bestemt sted i underlivet.
Det kan skyldes en underlivsbetændelse, evt. klamydia, som er en af de hyppigste seksuelt overførte sygdomme. Derfor synes jeg, at du skal gå til din læge, der kan undersøge dig og lave en test for om du har klamydia, så du kan blive behandlet for det. Hvis du har klamydia, skal den/dem, du har været i seng med også behandles.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Hilsen Christine