ondt i hovedet og pludselig dårligere syn
ondt i hovedet og pludselig dårligere syn
Kære Brevkasse. Jeg har gået og undret mig over noget- som jeg så tænkte jeg kunne spørge jer om. I april 2009 fik jeg kørekort, og det var med et fint og klart syn. Men i efteråret begyndte jeg pludselig og se dårligere :( kunne ikke se op på tavlen i skolen, og kunne ikke se vejskilte og f.eks. bilers nummerplader på lidt længere afstand. Skulle faktisk være lige ud for an dem for og se klart. Jeg valgte så at gå til optikeren- og skulle have briller. Han mente det kunne være en bygningsfejl- har kun - 0,5 ( mener jeg det var). Men samtidig sys han ( og mig selv) at det er underligt lige pludselig at se så dårligt. I samme periode begyndte jeg og være meget træt, kan/kunne sove når jeg kom hjem fra skole om eftermiddagen. Jeg husker utrolig dårligt indimellem :/ Mit spørgsmål er bare om hvordan det kan lade sig gøre at se SÅ dårligt lige pludselig??? Stadigvæk går jeg rundt med hovedpine indimellem, og bliver let svimmel, husker dårligt. Kan det være stress eller symptomer pga. jeg ser dårligt? Det kom næsten som et lyn fra en klar himmel- mine kammerater var også overraskede over jeg ikke kun se på tavlen. Jeg håber I kan forklare mig hvordan det kan lade sig gøre- har ikke været ved lægen med det ska ldet lige siges. Har kun været ved optikeren! det er jo ikke muligt at bruge brillerne hele tiden- når jeg laver sport osv. Og da jeg spiller fodbold- bliver man nogle gange overrasket af bolden når den kommer i luften ;) Et andet spørgsmål har jeg lige her på falderebet.....håber det er okay jeg spørger så meget :( I kender følelsen nåer man skal til og have sin mens, den der murrende fornemmelse i underlivet og måske endda små smerter. Dem render jeg rundt med i højre side af maven/underlivet rimelig tit :( faktisk vejr dag :( Det er en rimelig klam fornemmelse, for selv om jeg ved det ikke er mens, tror man det jo alligevel....fordi symptomerne er der. Tager ikke p piller mere, stoppede for en måned siden ca. Og har haft mens siden, så er IKKE gravid. Havde det også sådan da jeg tog dem, faktisk i nogle mdr. har jeg haft det sådan næsten hver dag- ikke hele dagen men i perioder. Kan det være fordi jeg eofte løber og spænder nogle muskler? :) har jeg hørt noget om før. Håber I kan hjælpe mig og svare på mine spørgsmål?
Hej!
Tak for dine spørgsmål.
Jeg kan godt forstå du undrer dig, jeg synes også det lyder som noget, der bør undersøges nærmere. Om ikke andet så for da at udelukke, at det skulle være del af et sygdomsbillede.
Jeg synes altså, du skal gå til din egen læge og få det undersøgt: De første par tanker jeg gør mig udfra det du skriver er, at man bør checke dit blodsukker og undersøge dig neurologisk som et udgangspunkt.
Blodsukkeret fordi man, hvis man har sukkersyge, har et højt blodsukker som forplanter sig til øjnene. Det trækker væske med ind i øjet og brydningen ændres, hvorfor synet kan ændre sig ret drastisk over en relativt kort periode. Man vil også typisk være meget træt, men også drikke og tisse meget og evt. opleve gentagne tilfælde af svampeinfektioner i skridtet mm. Det synes jeg ikke rigtigt du beskriver, men det værd at undersøge under alle omstændigheder.
En neurologisk undersøgelse er en undersøgelse hvor lægen ved hjælp at en række øvelser han/hun beder dig om at udføre, checker om din motorik, koordinering og kraft er som den skal være, om du har normal følesans og reflekser mm. Dette kan give et praj i retningen af, om man for en sikkerhedsskyld burde scanne dit hoved eller ej. Det kunne jo være noget der sad og trykkede deroppe. Jeg skriver ikke dette for, at du skal blive bekymret, men det er altså en af de ting man lige skal tænke på når du kommer med sådan nogle symptomer.
Lægen der undersøger dig kan så komme med et bud på, hvad der udløser dine symptomer eller evt. sende dig videre i systemet til udredning, hvis han/hun skønner, at det er nødvendigt.
Du skal måske også lige se lidt indad og vurdere hvordan du har det psykisk for tiden inden du går til læge. Det kunne også være fint lige at få en snak om det, da søvnændringer, dårlig hukommelse og faktisk også mave/ underlivssmerter kan være symptomer der stammer fra en depression. Det skriver du jo ikke rigtigt noget om i dit spørgsmål, men det kunne jo være der var noget om snakken når du mærker efter engang?
Med hensyn til dine underlivssmerter: her synes jeg faktisk også lige du skal gå til læge (måske to forskellige konsultationer da der er mange læger der ikke bryder sig om at man kommer med flere forskellige problemstilligener, da tiden jo er lidt knap).
Han/hun bør foretage en gynækologisk undersøgelse hvor jeg også vil anbefale du bliver podet for kønssygdommene chlamydia og gonoré (man poder altid sammen for de to). Det kunne evt. være forklaringen. Man kan også sommetider mærke myoser, altså muskel "knuder" i bækkenbunden der kan være årsag til smerterne pga. muskelspændinger ganske som du selv siger. Kønssygdommene bør dog udelukkes først.
Jeg håber du kunne bruge mit svar og at du ligger vejen forbi din læge.
Mange hilsener, Susanne