OCD

brevkassespørgsmål

OCD

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej cyberhus

Undskyld jeg skriver igen men der er åbenbart meget galt med mig. Jeg tager 300 mg venlafaxin om dagen mod depression og angst. Kan det skade organerne på længere sigt at tage så høj en dosis medicin? Jeg tror måske jeg har OCD. Da jeg var lille vaskede jeg altid mine hænder i 12 sekunder og når jeg børstede tænder børstede jeg 12 sekunder på hver tand. Når jeg fik slik lagde jeg det altid ud på bordet og sorterere det i farver og i lakrids/vingummi og spiste det i en bestemt rækkefølge. Er det OCD agtigt? I dag tjekker jeg mange gange hver dag om jeg har husket alle mine bøger, låst døre osv. jeg tror ikke at nogen dør hvis jeg ikke gør det mange gange, men så kan jeg bedre slappe af hvis jeg lige tjekker en ekstra gang. Hvis nogle er syge rører jeg ikke ved dørhåndtag med hænderne men med mine ærmer og jeg sørger altid for kun at drikke af mit eget glas. En gang kom jeg til at sprøjte deodorant i mit øje og jeg kunne næsten mærke at mit øjenskrumpede og blev til en rosin. Jeg kunne slet ikke sove pga jeg tænkte på øjet. Jeg kunne slet ikke slappe af i flere dage efter. Det her styrer ikke mit liv, men jeg har det med at komme forsent fordi jeg skal tjekke alt mange gange. Tyder det på jeg har OCD?

i en periode har jeg nogle gange når jeg ligger på siden lavet et ufrivilligt spjæt med et af mine ben, er det normalt? Kan det skyldes jeg har slået benet? Hvis hele rummet drejer rundt og det føles som om man er på et skib, kan det skyldes vandmangel? Drikker 4 glas vand og 2 kopper kaffe hver dag.

Ps mit øje har det hel fint:-)

Svar: 

Hej med dig,

Mange tak for dine spørgsmål, som er rigtigt gode.

Du spørger, om det kan skade organerne at tage venlafaxin. Generelt kan man sige, at medicin som virker mod en ting oftest har en bivirkning med noget andet. For nogle typer medicin gælder det, at man skal have tjekket blodtryk, blodprøver eller hjertekardiogram. Det er for at følge med i, at det går godt med at man tager medicinen. Det er også vigtigt, at man altid taler med sin læge, hvis der er noget, man er i tvivl om vedrørende sin medicin. Fx må man ikke bare stoppe med medicinen, for ved noget medicin er det vigtigt at man trapper ud og evt. finder noget andet, der passer til en.

Med hensyn til OCD, så kan jeg fortælle, at det er helt normalt, at man skal tilbage og tjekke at døren er låst. Det er også normalt at spise sit slik i en bestemt rækkefølge. Det der er vigtigt er blandt andet, om det er indgribende i ens liv. At have små ritualer eller lige skulle tjekke en ekstra gang er altså fuldstændig normalt. Jeg synes, du har rigtig mange spørgsmål, som kan være svære at svare mere generelt på. Jeg synes, at dine spørgsmål er rigtigt gode, og jeg vil foreslå dig at få en tid hos din læge til at spørge om nogle af tingene, for at få et rigtig godt svar, der passer lige til din situation.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Rigtig god weekend!

Mange hilsner Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program