Nysgerrig!?

brevkassespørgsmål

Nysgerrig!?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 12 måneder siden

Hej! Jeg er en pige på 14 år, som har et spørgsmål. Det er måske lidt åndsvagt, men jeg er selv bekymret. For omkring en uge siden begyndte jeg at få det skidt.. Ondt i maven, til tider smerter i ryggen, og hovedpine.. Jeg er en forholdsvis aktiv pige! Jeg er også ret kraftig, altså det skal forståes som at jeg har mange muskler i forhold til mange andre piger.. Og det der også undrer mig meget er at jeg også er begyndt at være utroligt svag.. måske lyder det åndsvagt.. Men burde jeg at gå til læge med det? Jeg synes jo selv at det er mærkeligt at jeg tit får det dårligt bare sådan uden videre... Mvh. Den forvirrede!

Svar: 

Hej med dig.

Jeg synes slet ikke at det er et dumt spørgsmål, og det er rigtig fint, at du skriver ind til os. De symptomer du nævner, er symptomer man kan have ved forskellige tilstande. Måske føler du dig også træt? Det første der falder mig ind, er at du har en virus i kroppen. Det kan for eksempel være et influenzavirus. Influenza giver ofte ømme muskler, og kan sagtens give hovedpine også. Hvis du har det helt godt igen, når du får det her svar, tænker jeg at det sagtens kan være årsagen, og så skal du ikke bekymre dig mere om det.

Hvis du slet ikke har fået det bedre (eller måske endda har fået det værre) i løbet af den næste uges tid, så synes jeg, du lige skal snakke med din læge.

God bedring til dig.

Med venlig hilsen

Kathrine

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program