motion er mit liv!

brevkassespørgsmål

motion er mit liv!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Hej:) Jeg er en 14-årig pige der ELSKER motion.! MEN mine forælder mener at jeg dyrker for meget motion? Jeg cykler til og fra skole, (ialt 14 km.), løber med hunden hver dag (8-11 km.), går ofte ture (10 km. ca. hver anden dag), jeg laver 75 mavebøjninger, 30 armbøjninger og 40 'englehop' om dagen, og går til håndbold 2 gange om ugen i (ialt 4 timer + kampe i weekenderne).. Hvis det stod til mig dyrkede jeg MEGET mere motion, men mine forældre siger at det er usunt at dyrke mere motion, og jeg må derfor ikk. :'( (Det skal lige siges at jeg IKKE gør det for at tabe mig, men fordi at jeg elsker det og hvis jeg ikk laver motion bliver jeg rastløs, kan ikk sidde stille og er meget ukonsentreret) Så nu er mit spøgesmål: Passer det mine forældre siger, og hvis det gør hva kan der så ske med kroppen? Hilsen mig:)

Svar: 

Hej du!

Du lyder virkelig som om at du er en rigtig frisk pige som elsker at røre sig. Det er bare rigtig godt!

Motion er rigtig godt for kroppen, og er med til at styrke bl.a. led, muskler og hjerte. Derfor er det rigtig fint at du er så aktiv som du er.

Men det gælder om at finde en balance, hvor det ikke tager overhånd. Jeg syntes det er rigtig flot at du laver alle de ting som du skriver, men jeg indrømme at dine forældre har ret i det de siger.

Det er ikke usundt at dyrke motion, men hvis man træner så meget som du gør hver eneste dag, så kan det gøre at kroppen bliver presset, og man får overbelastningsskader. Når man har været ude og løbe så langt som du gør, så har kroppen godt af en pause på 48 timer. Det skyldes at der hele tiden bliver revet muskelfibre over i musklerne når man løber, og de har brug for lidt tid til at blive genopbygget igen. 

Derfor syntes jeg ikke at du skal begynde at dyrke mere motion end du gør nu, også selv om det ikke er for at gå ned i vægt. Men det betyder selvfølgelig ikke at du helt skal stoppe med at dyrke motion :-)

Venlig Hilsen
Iben
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program