min urene hud

brevkassespørgsmål

min urene hud

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg har haft uren hud/bumser/hudorme i 4 år nu, siden jeg var 13. I starten var det kun i ansigtet, og så i 15-16 års alderen, begyndte jeg også at få det på brystet, skuldre og ryg. Problemet er at efter en bums på brystet, så efterlader bumsen, en hvid plet:( så jeg har 8-10 hvide pletter, de ligner hvide ar. har også 2 steder midt på brystet, hvor huden er blevet tykkere og er lyserøde og hvide. når en bums i mit ansigt går væk, så efter noget tid, bliver huden normal igen. Jeg går op i mit udseende, og mit udseende bygger på min hud. når jeg har ren og flot hud, og ikke så mange bumser og uren hud, så har jeg det fantastisk, og er jordens gladeste dreng, men når jeg har uren hud så isolerer jeg mig, og vil bare sove, og væk fra det hele. I de sidste 3 måneder, har mit liv været noget lort. jeg gør alt halvt fordi jeg er så ked af det indeni. Min hud betyder så meget for mig, vil gøre alt for den kommer iorden, men nu ser det ud til, at den aldrig bliver fin... :( mit spørgsmål til jer er, at om hvide/lyserøde pletter efter en bums og efter et sår på brystet, vil blive hudfarvet igen. jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. det ødelægger mit liv. jeg har det dårligt 24 timer i døgnet, og jeg har ikke lyst til at stå op fordi min hud på brystet ser sådan ud. jeg ved at give op, min hud bliver aldrig flot. Styrketræner også en hel del. men når min hud er blevet sådan på brystet, er der ingen ide i at styrke træne. jeg kan heller ikke gå i bad i skolen, eller til fodbold, fordi min hud ser sådan ud på brystet. selv om jeg har en utrolig veltrænet krop. :((( hilsen den fortabte

Svar: 

Hej den fortabte.

Bumser er et velkendt fænomen hos unge, både piger og drenge. Bumserne kommer typisk i ansigtet, på brystet og ryggen. Det er meget forskelligt hvor mange bumser, man får, men det aftager efter nogle år.

Bumser kan give ar, og mange synes, at det er meget generende, ligesom du gør. Mange tror, at bumser bare er noget, man skal leve med og ikke kan gøre ret meget ved, men man kan godt få noget behandling for bumserne for at forebygge, at de giver ar. Det er noget medicin, du skal have på recept hos din læge. Der ud over er det godt at vaske huden med vand og en mild sæbe.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program