Menstruation tilbage efter anoreksiforløb

brevkassespørgsmål

Menstruation tilbage efter anoreksiforløb

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

Hej!

Jeg har haft anoreksi, og derfor været meget undervægtig. Nu er jeg dog normalvægtig (bmi på 17), og har fået et okay forhold til mad. Mit spørgsmål lyder så, om det er muligt at få sin menstruation tilbage, hvis mit bmi er på 17?

Svar: 

Hej du

Hvis du tidligere har haft menstruation i starten af dine teenage år, så er der en god chance for at dine menstruationer vender tilbage, når du rammer din normalvægt igen. Du siger, at dit BMI er 17 nu. Der har gennem tiderne været lidt forskellige grænser for hvornår man på BMI-skalaen bliver kaldt normalvægtig. Lægefagligt er 18,5 den nedre grænse for at være normalvægtig. Altså vejer du stadig lidt i underkanten til at kunne forvente at menstruere regelmæssigt, selvom det kan variere fra person til person. Hvis du når et BMI på 18,5 og stadig ikke menstruerer, så kan din læge tage nogle blodprøver, der kan afklare andre årsager til manglende menstruation. Det er nemlig ikke kun vægten, der har betydning.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Venlig hilsen Jens-Christian

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program