Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Denmarkgirl
16 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

hej cyberhus

min menstruation har været mega underlig på det sidste. Jeg fik den og så varer den en uge, og så gik der en uge og så kom den igen. Så var den der en uge, så gik der næsten to uger og nu er den her igen. Det forstår jeg ikke? Det har jeg ikke oplevet før :(( 

det er rigtig træls at når jeg lige tror det er ovre er det ikke !!

er der noget galt med mig? 

Hilsen mig

Svar: 

Hej!

 Jeg kan godt forstå at du synes det er både frustrerende og forvirrende!

Jeg tror ikke det er noget galt med dig! Nu ved jeg ikke hvornår du havde din allere første menstruation, men de første 1-2 år er det meget almindeligt at menstruationerne er uregelmæssige. I puberteten ændrer sig balancen af kvindelig kønshormon, og når kroppen har vænnet sig til det, ændrer sig hormonerne på nogenlunde samme vis hver måned og menstruationerne bliver regelmæssige, det vil sige kommer med stort set det samme antal dages mellemrum. Her får en kvinde ægløsning typisk cirka hver 4. uge og typisk 2 uger efter ægløsning kommer menstruationen.

Og hvad er menstruation egentlig? Det er en slags indre foring i livmoderen af blod og væv, som kroppen skiller sig af med når ægget fra ægløsningen ikke er blevet befrugtet med en sædcelle. Nogen gange kan vores ellers så regelmæssige hormonniveauer af en eller anden årsag komme ud af balance, og så kan livmoderen misforstå signalerne og tro at den skal obygge og afstøde menstruationen nærmest hele tiden. Nogen gange skal kroppen have hjælp til at komme på rette kurs igen med hormonpiller i en kort periode, andre gange finder den tilbage til den rigtige rytme af sig selv.

Med alt det sagt så skal du sikkre dig at du ikke er gravid. Hvis du har været sammen med en fyr så tag en graviditetstest. Det er vigtigt!!

Ellers så hvis blødningerne varer ved, eller du bløder så kraftigt og så mange dage at du kan mærke at du bliver træt og måske svimmel af det, så synes jeg du skal tale med din egen læge.

Held og lykke med det!

Mvh

Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program