menstruation

brevkassespørgsmål

menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

hej. jeg er en pige på 11 år. der er begyndt at komme en del udflåd i min underbukser og det ligner der er blod i. kan der være min menstruation er bare mega bange for at det er det hva kan jeg gøre. håber i kan hjælpe mig. :D

Svar: 

Hej med dig

Det er godt, at du skriver her. Når man er 11 år og pige, begynder der at ske forskellige ting med kroppen. Det er godt, at du lægger mærke til, hvad der sker med din krop.

Det at få menstruation er en normal ting der sker, når man er pige.  Hvis du er begyndt at få meget udflåd med blod, kan det godt være menstruation. Meget udflåd kan komme, når kroppen er på bestemte tidspunkter i det, man kalder et menstruations cyklus. Hvis der er blod i det, er det ikke noget farligt. Det kan være, at det er din første menstruation, du har fået.

Nogen piger får det, når de er 11 år gammel, andre når de er lidt ældre. Og det er helt normalt begge dele. Hvor lang tid man bløder, og hvor meget man bløder de dage, kan ændre sig med tiden. Derfor kan det måske være, at din næste blødning ser anderledes ud end nu.

Jeg synes det er vigtigt, at du taler med din mor om det. Hun kan måske forklare dig en masse om det og hjælpe dig med at købe de første bind. Du kan også tale med en storesøster, hvis du har sådan en, eller med en god veninde. Hvis du vil tale med en helt anden, kan du også gå ned til sundhedsplejersken på skolen og få en snak om det.

Med venlig hilsen

Gowsini Joseph

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program