Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej

i oktober 2014 fik jeg min menstruation for første gang. Den var nogenlunde regelmæssig indtil august 2015. Jeg fik den i midten af august, men har ikke haft det siden. Det er altså over 6 måneder siden..! Jeg er ikke gravid, men hvad kan det være? Hvorfor er den bare gået væk?

Hilsen L

Svar: 

Hej L

Du skriver, at du slet ikke har haft menstruation i over 6 måneder. Betyder det, at du slet ikke har haft små pletblødninger eller at du har haft følelsen af, at du ville få mensturation, men at der så ikke kom noget? Ens menstruation kan blive uregelmæssig af mange årsager. Når man somm dig er teenager, så kan ens menstruation godt svinge i styrke og være alt fra meget kraftig til ganske sparsom. Det ganske normalt at man i din alder godt kan have en uregmæssig menstruation der endda helt kan ophøre i en periode. Din krop skal lige finde ud af alt det med hormonerne der kører op og ned, og som alle er med til at udvikle menstruationen og alle de feminine træk, du har som pige. Andre årsager kan være: hvis man taber sig meget/ er meget tynd, træner intensiv sport, er følelsesmæssigt påvirket som fx. kærestesorger, man er ked af det eller man er uvenner med nogen. Så kan kroppen reagere med, at menstruationen bliver uregemlssig eller helt stopper. Ens menstruation vil så komme igen, når man atetr har det bedre. Ens menstruation kan også helt ophøre og bliver uregelmæssig alt efter ens præventionsform. Fx. hvis man har en præventionsform som P-stav/implanon. Hvis du tager p-piller, og du ikke bløder i den p-pille fri periode mellem 2 pakker, så tænker jeg at du lige skal en tur til din læge og tale om en evt. anden præventionsform. Du skal være 100% sikker på, at du ikke kan være gravid. Så for en sikkerhedsskyld, så få taget en graviditetstest. Det kan du købe i håndkøb på apoteket og i en dagligvarebutik.

Når det så er sagt, så synes jeg, at hvis din menstruation ikke er kommet indenfor de næste 2 måneder, at du skal gå en tur til din læge. Din læge vil så stille nogle flere uddybende spørgsmål og nok også nogle af dem, som jeg allerede har stillet. Lægen vil nok også måle dit BT, din vægt og højde og høre, hvordan du ellers går og har det.

Håber, at du kunne bruge mit svar.

Venlige hilsener

Lærke

 

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program