Menstration/graviditet

brevkassespørgsmål

Menstration/graviditet

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 8 måneder siden

hej. 

 

.. 

jeg stoppede med P piller i starten, af december,

grundet af at mig og min kæreste rigtig germe vil være gravide,  

jeg fik min mens D.8 dec. Og den sluttede D.13 dec. 

så fik jeg den igen D.26 januar. Og sluttede D.31 januar 

men så, så jeg ikke noget til min mens i 79 dage, og i de dage har jeg taget en million g tests som kun viste negativ..

så jeg ringede til lægen og fik en tid Onsdag D.15 

han lavede en gynækologisk undersøgelse og tog graviditetstest og den var negativ.

han sagde så at jeg skulle komme op til en blodprøve næste dag, D.16. hvor de skulle se til mit stofskifte, 

hvad har mit stofskifte noget at gøre med min menstration? Når men jeg skal ringe og få svar på blodprøven på mandag.

men fredag D.17 fik jeg min menstration, MEGET LIDT! men idag D.18 er det brunt? Er der noget galt med mig? Eller er det fordi jeg har gået så længe uden at have haft min mens? 

Mig og og min kæreste vil så inderligt gerne være gravide. Det er bare så svært når vi ingen ide har om hvornår min æggeløsning Kommer !! Grundet mine urelmæssige menstrationer efter 

p pille stop, er der nogen måde vi kan finde ud af hvornår jeg har æggeløsning?  den her cyklus har været på 81 dage.. Jeg vil bare så inderligt gerne være gravid. Jeg var gravid som 17 årig, men jeg fødte alt for tideligt, hun overlevede ikke. Så jeg går os med tanken "kan jeg overhoved blive gravid igen" "hvad nu hvis det sker igen" OSV 

jeg hÅbner i kan berolige mig, og måske komme med nogle fif om hvordan jeg beregner min æggeløsning. 

Jeg tager nogle piller/vitaminer jeg har købt på apoteket der hedder gravitamin, de skulle være gode både før og imens man er gravid. 

Skal jeg blive ved med at tage dem, eller vente til jeg er blevet gravid? 

Nå nu tror jeg ikk der er mere jeg har at spørge om, jeg håber på svar det ville være rart !:) 

Svar: 

Hej med dig.

Jeg vil prøve at svare på spørgsmålene ét ad gangen.

1) Når man har for lavt eller for højt stofskifte, kan man få påvirket sin menstruations cyklus. Det er derfor din læge måler dit stofskifte. Normalt har man også andre symptomer på lavt stofskifte, men manglende menstruation kan også være eneste symptom, så det er helt relevant at din læge undersøger dit stofskifte.

2) Grunden til, at din menstruation var "brun", er, at blodet var "gammelt" hvis man kan sige det sådan. At det altså har blødt så lidt, at det er løbet langsomt ud, og derfor har nået at skifte farve. Blod bliver brunt når det størkner, og når det er lang tid om at komme ud fra livmoderen, når det at blive brunt. Der er ikke noget galt med dig.

3) Ægløsningen kommer som regel 14 dage efter sidste menstruations 1. dag. Dvs. 14 dage efter du sidst startede med at bløde. Men den metode kan man kun bruge hvis man har regelmæssige menstruationer. Man kan købe æglsningstest som fungerer ligesom en graviditetstest, men måler et andet hormon, som er særligt højt lige inden ægløsning. Men de er lidt dyre, så det er ikke værd at bruge penge på medmindre man har en fornemmelse for hvornår ægløsningen kommer. Det bliver meget dyrt hvis det er noget du tester hver dag. En alternativ medtode er, at måle sin temperatur med et termometer, Din temperatur stiger en halv grad i dagene omkring ægløsningen, men det kræver, at du ved hvad din normale temperatur er, og derfor skal man måle den hver dag, og på samme tidspunkt, hvilket måske ikke er så rart, da den skal måles i endetarmen.

4) De allerfleste par, der forsøger at få et barn bliver gravide inden for et år. Dvs. 95% er gravide inden der er gået et år fra de begynder at prøve. 98% er gravide indenfor 2 år. Og ganske få procent kan slet ikke blive gravide, men efterhånden er der meget hjælp at hente med fertilitetsbehandling osv. så det lykkes for langt de fleste. Fertilitetsbehandling og undersøgelser begynder man først på, når man ikke har haft held med graviditet indenfor et år. Du er stadigvæk ung, så du har gode odds.

5) Jeg synes du skal vente med gravitamin til du er blevet gravid. Hvis du spiser sund og nærende kost er du faktisk dækket ind med alt hvad du behøver, bortset fra folinsyre, som man skal tage inden man bliver gravid. Det kan du købe på apoteket og er noget billigere end gravitaminerne. Folinsyre nedsætter risikoen for rygmarvsbrok, det er derfor man skal spise ekstra af det.

Nu ved jeg ikke hvordan din menstruationscyklus har været inden du begyndte på p-piller. Men hvis den har været fuldstændig regelmæssig, kan det være, at p-pillerne har påvirket din cyklus så meget, at den har svært ved at starte selv igen. Hvis du har haft uregelmæssige menstruationer tidligere, kan det være du har det der hedder polycystisk ovarie syndrom. En tilstand hvor der er cyster (blærer) på æggestokkene og lidt rod i hormonbalancen, der kan gør det vanskeligt at blive gravid, simpelthen fordi der ikke løsnes et æg. Men for at man ved om man har det, skal man have taget blodprøver hvor man undersøger dine kønshormorner, og en ultralydsscaning hos en gynækolog, hvor man kan se om der er blærer på æggestokkene. 

En anden ting er, at psyken godt kan påvirke menstruationen. Så hvis du går og er meget bekymret for din menstruation og fremtidige graviditet, kan man, uden at man vil det, faktisk godt påvirke sin menstruationscyklus, så den opføre sig mærkeligt. Mit bedste råd er derfor, at prøve at slappe af, se positivt på det hele, se om du kan bekymre dig mindre, og nyde din kæreste og dig selv uden barn. Jeg ved godt det kan være svært når man så brændende ønsker sig at være gravid, og når du har den tidligere oplevelse med at miste et barn med i bagagen, men se, om du alligevel ikke kan finde en ro, og noget positiv energi og gode tanker omkring det. 

Hvis der fortsat ikke er noget svar efter dit stofskifte er blevet målt. Vil jeg foreslå, at du taler med din læge om evt. polycystisk ovarie syndrom hvis du altså tidligere har haft uregelmæssige menstruationer. Hvis du har haft dem regelmæssigt er det mindre sandsynligt du skulle fejle noget, og større sandsynlighed for, at det hele nok skal lykkes, og at p-pillerne måske spiller din krop et pus. Generelt begynder man ikke at undersøge folk for barnløshed eller opstarte fertilitetsbehandling før der er gået et år, hvor folk selv har forsøgt, medmindre der er uregelmæssige menstruationer som hos dig eller andre sygdomme der kan spille en rolle.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program