Hej med dig

Jeg fornemmer tydeligt at du er meget ked af problematikken omkring din hud og behåring. Jeg vil på bedste vis forsøge at svare på dine spørgsmål punktvis.

1.   1. Jeg er rigtig ked af at høre, at du ikke føler du kan gå i shorts og T-shirt grundet kropbehåring. I puberteten sker der store hormonelle ændringer i kroppen, som kommer til udtryk fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Kroppen forandres meget og man kan blive usikker på sit udseende. Vi mennesker har grundlæggende et behov for at ligne hinanden, selv om vi også gerne vil skille os ud. Behåring på hele kroppen, som du beskriver, er helt naturligt, men selvfølgelig med stor variation fra person til person. De hormonelle ændringer i ungdomsårene påvirker vores kropsbehåring, hvorfor det pludseligt kan føles meget voldsomt. Graden af behåring på kroppen afhænger af arv og race. Asiater har fx sjældent kraftig behåring, mens folk fra Mellemøsten hyppigere har kraftig og mørk behåring. Barbering fører ikke til kraftigere hårvækst, men hår der er ved at vokse ud kan virke mere tydelige og stikke, som du selv har oplevet. Tendens til kropsbehåring nedarves fra forældre - har du mon talt med din mor om problematikken – måske hun på et tidspunkt har følt på samme måde?

I din alder sker der fortsat meget med kroppen og din kropsbehåring kan ændre sig. Hvis det er et vedvarende problem, som påvirker dit liv synes jeg du skal gå til din læge og beskrive din situation, som du har gjort det til mig - med alle ordene og tankerne og følelserne.

2.  De symptomer du beskriver, kunne lyde som den helt godartede hudlidelse, der kaldes keratosis pilaris. Det er meget almindeligt forekommende og halvdelen af alle mennesker har det, men generne er oftest særligt i barndommen og puberteten og bedres, som dine forældre siger, med alderen. Knopperne skyldes, at døde hudceller ophobes i hårsækkene. Som regel er det bare irriterende ru knopper, men en gang imellem kan der gå betændelse i dem. Klimaet har meget at sige ved denne tilstand, idet der ses bedring om sommeren og forværring i koldt tørt vinterklima. Man kan bedre problemet ved at anvende fugtighedscremer, som binder vand og derved blødgører huden og skældannelser løsnes. Du kunne fx prøve en creme fra apoteket med carbamid (urea) og glycerol. Ved forværring eller manglende bedring synes jeg, du skal bestille en tid hos din læge. Lægen kan så afhængig af sværhedsgraden evt. henvise dig til en hudlæge.

3. Overfladiske kradsesår, som du beskriver, giver heldigvis sjældent giver varige ar. Det kan dog tage månedsvis før helingsprocessen er overstået og huden normaliseres. Som du selv skriver, er det vigtigt at undgå at kradse i sår, da sårhelingen skal starte forfra og det øger risikoen for arvævsdannelse. Rygning har mange skadelige virkninger herunder dårligere sårheling, hvorfor det kraftigt må frarådes. Samtidig kan ar blive mørkere i solen, hvorfor det er vigtigt at bruge solcreme og undgå solarium. Der findes flere forskellige cremer, som har til formål at hindre ardannelse. Jeg har desværre ingen erfaring med dette, men man kan altid forhøre sig om mulighederne på apoteket. Ar efter overfladiske kradsesår vil dog i langt de fleste tilfælde forsvinde af sig selv uden behov fore dyre cremer.

Jeg håber du kan bruge ovenstående svar til noget. Vi mennesker er ofte meget selvkritiske og i perioder optagede af, hvad vi selv oplever som ”fejl” på egen krop. Disse ”fejl” ser vi slet ikke hos andre. Nogle ting ved ens krop kan og skal ikke ændres og vi må lære at elske/ acceptere vores udseende som det er -selv om det kan være svært. Hvis du taler med en klassekammerat eller veninde tror jeg du vil opdage, at de fleste mennesker har noget ved deres krop de er kede af og måske beundrer netop hos dig. Vi er alle forskellige og heldigvis for det.

Husk at være god ved dig selv – du er god nok som du er!

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen Linda