Mærkeligt i skeden

brevkassespørgsmål

Mærkeligt i skeden

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Hej! Det gør nogengange ondt, når jeg har sex med min kæreste. Mest når vi har sex med kondom, men min læge siger at det ikke kan være latex-allergi da det ikke gør ondt i lang nok tid. Jeg har prøvet at bruge glidecreme, men det gør stadig ondt - dog ikke helt lige så meget. Det er altså ikke fordi der ikke er vådt nok. Smerterne føles som smerte/svien når min kæreste kører over de yderste 4-5 cm af skeden (det gør kun ondt der, ikke længere oppe). Forleden prøvede jeg at mærke efter, og jeg mærkede noget jeg ikke har lagt mærke til før: det føles som om, at der er en blød/hævet aflang "ting" på skedevæggen op mod maven - jeg synes ikke den er øm når jeg rører ved den, men det passer med at det er dér det gør ondt når jeg har sex. Lyder det normalt? Vil helst undgå en gynækologisk undersøgelse - medmindre I vurderer, at det er bedst :)

Svar: 

Hej med dig.

Jeg synes det lyder som noget der skal ses nærmere på, for jeg kan umiddelbart ikke gennemskue hvad det kan være. Jeg vil derfor anbefale dig at gå til lægen og få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Selvom du helst vil undgå det, er det den eneste måde man kan få syn for sagen, og finde ud af, om der er noget der skal behandles. Når du kommer til lægen så forklar ham/hende hvor det sidder, så det kan blive undersøgt præcist, for ja, det er da træls at det skal svie/gøre ondt når du har sex med din kæreste.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program