Krummerik?

brevkassespørgsmål

Krummerik?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hedj med jer,

Jeg ved ikke hvor længe jeg har døjet med det her problem men jeg har opdaget det siden jeg fandt ud af hvordan man dyrkede sex. Mit problem er at min Penis har mange problemer ifølge mig selv. Det første problem er at den peger ned af lidt ligesom en regnbue :( Derudover så er min penisstreng meget stram når min penis får erektion hvilket også gør at den trækker endnu mere ned af og at jeg har svært ved at få forhuden tilbage :(

Hvad skal jeg gøre og skal jeg opereres?

Kh Anonym

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå, at du skriver til os. For det betyder rigtig meget at tingene 'dernede' fungerer som de skal. Vi skal jo bruge dem både til sex og til at lave børn med en dag. Så det skal bare være i orden.

Der findes to former for krummerik. Den ene, som jeg tror du har, den er man født med, men man opdager det ofte først når man, som du, kommer i teenagealderen og skal til at være seksuel aktiv. Den anden kommer senere i livet og man har ofte meget ondt når penis er stiv. Som jeg læser på dit brev, så har du ikke oplevet smerter. Så uden smerter og i din alder vil jeg klart regne med at du har den medfødte krummerik. 

Det er i og for sig ufarligt. Men mange gange kan den være så skæv at det kan være svært at have sex. Altså helt praktisk kan den ikke passe ind i kvindens skede. De fleste penis'er er lidt skæve når de er stive, men en regelret krummerik er meget skæv og giver ofte problemer ved sex. 

Når du skriver, at din penisstreng er stram, så kan det også være årsagen til din krummerik. En stram streng vil også være med til at gøre penis mere deform. 

Hvis du har haft sex, så har du en god fornemmelse af om din penis giver problemer ved samleje. Men hvis ikke, så kunne jeg forestille mig, at du er lidt bekymret for hvordan den første gang skal gå, hvis din penis giver problemer. Så i bund og grund synes jeg du skal overveje at gå til din læge. Din læge vil så undersøge din penis mens den er slap og se om der nogle åbenlyse ting, som kan gøres noget ved. I sidste ende, så kan man operere en krummerik, så den bliver mere lige. Man kan også skære lidt i strengen, så den ikke er så stram og trækker din penis nedad. Det foregår altsammen på sygehuset. Men din læge kan se om forhuden eller strengen er for stram. Og så må I samme snakke om hvad der skal ske. Om du skal vente og se hvad der sker når du skal have samleje eller om du skal ses af de læger som er specialister i penis'er.

Håber det kunne gøre dig lidt klogere.

Mange hilsner fra Line

Line har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program