Knude i underlivet

brevkassespørgsmål

Knude i underlivet

brevkassespørgsmål af
Den fortvivlede pige
13 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

hej! 

Jeg har her for nyligt fundet en knude på min venstre skamlæbe... Den er rigtig øm og jeg kan fx. mærke den når jeg cykler. Knuden sidder på indersiden af huden og jeg er rigtig bekymret for hvad det kan være. Den er ca. på størrelse med en lille ært og ved ikke om det er niget jeg bare skal lade være eller gå til lægen med.

kh den fortvivlede pige

Svar: 

Kære fortvivlede pige

Når man finder en knude på sin krop, bliver man selvfølgelig nervøs og de fleste tænker, om det kan være kræft. Så jeg vil starte med at fortælle dig, at det er det ikke.
Det du mærker, er formentlig en tilstoppet kirtel. Alle piger og kvinder har nogle kirtler, der hedder Bartholins kirtel. De laver noget sekret, der er med til at holde slimhinderne fugtige. Det sker en gang imellem, at kirtlen stopper til og sekretet ophobes og giver en øm "knude" eller cyste, som nogle gange kan blive på størrelse med en bordtennisbold. Der er ikke så mange, der kender til det, men faktisk er det en ret almindelig tilstand.

Hvis cysten er meget generende, kan man fjerne den ved at skære et lille hul og tømme indholdet ud. Nogle steder gør man det i lokalbedøvelse og andre steder i fuld bedøvelse.
Du kan læse mere på dette link: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/...

Selvom jeg er sikker på, du ikke fejler noget alvorligt, synes jeg, du skal gå til din læge og blive undersøgt. Så kan I aftale, om du skal henvises til en gynækolog, eller om du lige skal se an lidt endnu.
Rigtig god bedring

Mvh Anne

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program