Knop på skamlæbe
Knop på skamlæbe
Hej.
Jeg er blevet så bekymret fordi, jeg opdagede her den anden dag at på min ene skamlæbe altså ovenpå den er den en slags knude eller lignende og den har aldrig været der før. Jeg er så bange for at det er kræft eller sådan noget. Den gør ikke rundt, er en lille smule rød. Den er sådan lidt stor. Jeg har aldrig haft samleje. Men så dum som jeg nu er begynde jeg aT læse en masse på internettet om sådan noget, og der stod der at børn også kunne blive smittet af håndklæder som er forurenet, og det er jeg bange for at jeg har brugt.
Hej
Jeg vil starte med at sige at kræftknuder på skamlæberne er meget sjældent, og specielt i din unge alder. Ud fra den beskrivelse du giver her kan det i virkeligheden være mange forskellige ting. Det kan være en lille fedtknude (helt ufarligt), en irriteret/inflameret talgkirtel(også ufarligt). Ved den nedre del af skamlæben sidder en lille kirtel som hedder Bortholins kirtel. Den kan normalt ikke mærkes, men hvis der kommer betændelse i kirtlen kan den vokse og blive rød. Dette skyldes ikke urenlighed eller sex, men sker uden årsag hos mange kvinder. Det er ufarligt og i de fleste tilfælde behøver man ikke behandle det, det går over af sig selv.
Jeg har rigtig svært ved at sige præcis hvad det er du har, så jeg synes det ville være fornuftigt hvis du blev undersøgt hos din egen læge. Han/hun vil kunne fortælle dig hvad det er.
Håber du kunne bruge mit råd,
venlig hilsen Simon.