Knække nakke

brevkassespørgsmål

Knække nakke

brevkassespørgsmål af
Cassandra
14 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej!

Jeg har gået og knækket min nakke i et par måneder nu men ved ikke om det er godt for mig eller om jeg kan få store konsekvenser i fremtiden. Dog kan jeg tænke mig til at det ikke er så sundt for mig. Jeg kan finde på at gøre det op til flere gange om dagen men det kommer an på mit humør. Jeg har prøvet at stoppe men så kommer det hurtigt frem igen hvis jeg bliver negativ. Kunne det evt. være fordi at jeg er ubevidst usikker på noget i livet og det er min krops måde at få det ud på?

Mvh. C

Svar: 

Kære Cassandra.Tak for dit brev, jeg vil forsøge at svare bedst muligt. 

Når et led knækker, som f.eks. nakken i dit tilfælde, er det fordi, at man bringer leddet i en yderstilling og så skabes der et undertryk i leddet, som giver en knække-lyd. Det er ikke ualmindeligt. Vanen med at vride nakken fra den ene side til den anden, så den lige siger et lille knæk kan virke forløsende. Det er ikke farligt som sådan, men man bør undgå det, da det muligvis kan føre til skader over tid.  Hvis man bliver ved med at ’knække nakken’, så kan de omkringliggende ledbånd blive hypermobile og mere modtagelige for skader. Det kan over tid også medføre slid i leddene, og muligvis føre til slidgigt. 

 Kroppen er en forunderlig fantastisk mekanisme og psykiske belastninger kan komme til udtryk på mange forskellige måder - også fysisk. Det at "knække" nakken kan for dig muligvis være en reaktion på noget andet, men det lyder mest som en dårlig vane. Hvis der er noget der bekymrer dig eller gør dig usikker skal du vide at man altid kan få en snak med sige læge om såvel fysiske som psykiske gener. Hvis du oplever at have ondt i nakken synes jeg du skal tale med din læge om problematikken og evt blive henvist til en fysioterapeut mhp. øvelser, som kan styrke muskulaturen omkring nakken. Pas godt på dig selv. Kærlige hilsner Linda 

 

Lindas billede
Linda har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program