Klump i hovedbunden?

brevkassespørgsmål

Klump i hovedbunden?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej.

For et års tid siden opdagede jeg, at jeg har sådan en lille klump under min hovedbund, men jeg tænkte ikke at det var noget, indtil fornylig hvor det er begyndt at stramme og gøre ondt noglegange. Jeg googlede det, og fandt alt muligt forfærdeligt om knuder og jeg ved ikke hvad, så jeg vil gerne høre, om i synes jeg skal gå til læge med det?

Svar: 

Hej med dig.

Det var da træls, men jeg tror du skal tage den med ro. Man kan have en fedtknude, sådan lige under huden, som bliver dannet lige så stille. Når den vokser sig større vil den stramme fordi huden udspiles. Det er helt ufarligt, og mange får det. Den kan fjernes ved, at din læge skærer den ud mens du er lokalbedøvet. Det kan også være et tillukket kirtel i hovedbunden. Der bliver konstant dannet en slags fedt der hedder talg i nogle små kirtler. Hvis talgkirtlen er lukket til, kan det ikke komme ud, og den vil vil vokse, og begynde at bule ud og være øm. Det kan din læge også fikse, ved at skære den op.

Jeg tror bestemt ikke det er noget farligt med kræft, og den slags, da det er meget sjældent i din alder. Jeg synes dog, at du skal gå til lægen og få den tjekket, bare så du er er 100% sikker på, at det er noget ufarligt.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program