At kaste op og have tynd skid.
At kaste op og have tynd skid.
Kære Cyberhus. I dag/nat skulle jeg op til flere gange for at kaste op og det har jeg blivet ved at gøre sinden i morges. Det jeg vil vide er er der en kur for sådan en from for sygdom? Og hvad kan man drikke uden det kommer op igen? Please svar hurtigts Muligt. -N
Hej N!
Tak for dit spørgsmål.
Det lyder som om, du har fået en mavetarm-infektion. Det kan enten skyldes noget, du har spist, eller du kan være blevet smittet af en anden (det man kalder omgangssyge).
Der er desværre ikke en kur mod det andet end at vente på, at det går over.
Det er vigtigt at få noget at drikke. Især er det godt at få noget med salt og sukker i, f.eks. Æblemost. Når du får lyst til noget at spise, kan det være en god ide at starte med f.eks. Lyst brød og revet æble. Pas på med krydret mad og ting, der er meget fede.
Jeg håber, du har en, der tager sig godt af dig. Det er rigtig ubehageligt at have det sådan.
God bedring
Venlig hilsen