Kan p-piller hjælpe?

brevkassespørgsmål

Kan p-piller hjælpe?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 9 måneder siden

Hej :) Jeg er 15 år og har haft min menstruation i 4 år. Når jeg har mens, får jeg virkelig ondt ryggen (jeg har lidt problemer med ryggen i forvejen) og i maven. Desuden får jeg også diarre, hvilket er rigtig irriterende. Sommetider kan jeg ikke engang tage i skole, fordi det gør så ondt. Jeg tænkte på, om p-piller evt. kunne hjælpe på smerterne? Tager i forvejen altid panodiler, men det er ikke altid, at det hjælper helt.. Tør bare ikke tage til lægen. Tør heller ikke snakke med mine forældre om det, kan jeg få p-piller uden at de ved det? Desuden er der en fyr, jeg er rigtig vild med, og jeg vil gerne i seng med ham på et tidspunkt, og jeg vil selvfølgelig gerne undgå at blive gravid :) Venlig hilsen L :)

Svar: 

Hej L!

Når man har menstruation, så er der mange som får ondt i maven, ryggen og lænden. Det kan være meget ubehageligt, og derfor syntes jeg også det er godt at du skriver herind for at høre hvad du kan gøre ved det. :-)

Det er rigtig nok at p-piller kan hjælpe imod menstruationssmerterne, men for at få dem skal du forbi lægen for at få en recept. Jeg mener godt at du kan få en recept på p piller uden at dine forældre ved det.

Du skal vide at lægen hver dag har samtaler med piger om p-piller, så for din læge er det helt naturligt at snakke om det.

Normalt vil lægen tage en snak om hvor stor en belastning menstruationssmerterne er, for at vurdere om der er behov for p-piller eller ej. Men hvis du har overvejet at være sammen med en fyr, så syntes jeg det var en god idé at du også fortæller din læge det, for det er jo en meget god grund til at få p-piller :-)

På den måde ville du være beskyttet mod graviditet, hvis du en dag skulle gå hen og være sammen med ham du godt kan lide. Men p-piller beskytter mod kønssygdomme, så husk også kondomet!

Du skriver at du ikke tør at snakke med dine forældre om det, men ikke hvorfor? Det er helt normalt at have menstruation og menstruationssmerter, og derfor syntes jeg også du skal fortælle det til dine forældre, og at du derfor gerne vil have p-piller.

Jeg tror at dine forældre gerne vil have at du passer på dig selv, også når du engang skal have sex med en anden fyr. Så det kan være at de syntes det er okay at du får p-piller. Måske kan du sammen med din mor eller far kan bestille en tid ved lægen.

Venlig Hilsen
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program