Kan lægen gøre noget ved det? (Mathilde)

brevkassespørgsmål

Kan lægen gøre noget ved det? (Mathilde)

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej...? Jeg har et problem med at jog bliver bange hele tiden for høje/pludselige lyde eller bevægelser. Hvis jeg går til lægen med det kan hun så gøre noget ved det? Kan jeg sige til lægen at hun ikke må undersøge mig for andet? Jeg har chattet med en voksen inde på cyberchatten som sagde at jeg bskulle gå til lægen, men jeg kan ikke lige se hvad det skulle hjælpe? Mens vi chattede kunne jeg pludselig ikke skrive i skrivefeldet og så blev jeg pludselig logget af. Jeg kopirede det vi havde skrevet så det sender jeg lige med, så du kan se lidt mere hvis du skal bruge flere oplysninger ;) Hilsen Mathilde

Svar: 

Hej Mathilde.

Du havde kopieret noget ind af det som du chattede med rådgiveren om og det var en god ide. Jeg har slettet det som du foreslog, fordi det er privat mellem dig og rådgiveren..

Efter jeg har læst dit spørgsmål og din chat med rådgiveren, er jeg  sikker på, at du kan få hjælp til dit problem med højre lyder og pludselige bevægelser.

Ud fra det du skrive fornemmer jeg, at det betyder meget for dig, og at det er noget du gerne vil have hjælp til at komme af med. Vejen til hjælp er uden tvivl din læge, da vi skal finde ud af hvorfor du bliver bange før vi kan gøre noget ved det. Jeg VED, at din læge vil tage dit problem alvorligt, og vil prøve at hjælpe dig med det. Læger kan være rigtig gode at tale med, men det kan godt være at hun/han henviser dig til en anden person, en psykolog måske, og det kan være rigtig godt at tale med dem, for de er dygtige og kan sikkert finde årsagen til at du er bange og derfra hjælpe dig. Det er vigtigt at finde ud af hvorfor du er bange, for ellers kan man jo ikke gøre noget ved det, og jeg fornemmer, at du gerne vil arbejde for, at få det bedre, og det er derfor vigtigt du tager kontakt til din læge, og får en snak om det, for du skal jo ikke gå og have det sådan. 

I forhold til din vægt, er jeg helt enig med chat-rådgiveren i, at det kan være farligt at veje for lidt, simpelthen livsfarligt. Det kan godt være du synes du kan styre det og synes vi er for meget, men det er altså meget usundt at veje for lidt, og kan betyde at du ikke kan fungere normalt, hverken fysisk eller psykisk. Hvis du selv er overbevist om, at der ikke er noget galt, så gør det vel ikke noget at tale om det, det kan måske endda være en fordel at tale med din læge om det, så du ikke skal være bange for "de finder ud af det". Du behøver heller ikke have din mor med, selvom det kan være en god idé så hun kan støtte dig hvis du har brug for det.

Det er svært for mig at vide hvad præcis din læge vil gøre, men ligemeget hvad er det vigtigt du tager kontakt til din læge. Du kan også godt sige til din læge, at du kun vil snakke om det med de høje lyde og pludselige bevægelser. Dermed ikke sagt, at din læge ikke vil spørge til din vægt, da jeg ikke kender din læge, og ikke kan se dig, ved jeg ikke hvad din læge vil gøre, men hun/han vil helt sikkert kun gøre noget for at hjælpe dig. Jeg synes du skal bestille en tid, jeg er sikker på din læge er forstående og vil hjælpe dig med dit problem.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program