Kønsvorter?
Kønsvorter?
HEJ! Tak for en dejlig hjemmeside med en masse gode og brugbar svar! - Har skrevet en del gange :-) Jeg er lidt i tvivl. Øhm. Uden omkring skede åbningen, er min hud begyndt at blive løs, eller den hænger lidt. Som om der er kommet mere hud, eller det er vokset. Det er lige som om det er et ekstra sæt læber, og det er lidt hvidt i det. Det virker lidt underligt? Er det fordi min krop ændre sig, eller er det en sygdom? Jeg har kun haft sex med kondom :-) Er der andre muligheder for, det kunne komme på en anden måde? Cecilie
Hej Cecilie.
Tak for dit spørgsmål og ikke mindst de rosende ord.
Vagina er sådan opbygget, at den består af de ydre skamlæber og de indre skamlæber som omkrandser skeden og urinrøret. De ydre er dem som du altid har kunne se. Hvis man spreder de ydre skamlæber lidt til siden vil du kunne se de indre skamlæber. De vil være ganske små i barndommen, men i takt med, at du udvikles til kvinde vil de indre læber blive større og efterhånden vil de stikke lidt ud fra de ydre skamlæber. Det lyder som om det er dem du beskriver som lidt løst hud omkring skeden.
Jeg synes det er rigtig godt at du beskytter dig med kondom når du har sex. Kondomet beskytter mod mange kønssygdomme og graviditet. Men det beskytter ikke imod kønsvorter. Kønsvorter ses som små vorter der kan sidde i klaser og ligne små blomkål. Så hvis du er i tvivl om det er de indre kønslæber du tænker på eller om du kan være smittet med kønsvorter så synes jeg du skal tage til din læge og få det undersøgt.
Jeg håber du kunne bruge mit svar.
Med venlig Hilsen Anne