Kønshår barbering

brevkassespørgsmål

Kønshår barbering

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus

For et par dage siden shavede jeg mig dernede men efter at jeg havde brugt en skraber begyndte det er blive lidt rødt. Der kom lidt blod på størrelse med en bums som jeg ikke lige ved hvorfor kom. Havde også kommet til at tage for meget på højre side så man ikke kunne se hårene, og var også kommet til at tage alt fra meget på den venstre side. Efter et par dage begyndte det er klø og der var kommet små røde prikker der hvor hårene havde været. Jeg ved ikke helt hvad der sker. Vil også gerne vide om det vil vokse ud igen nu når jeg ikke kan se hårene og hvor lang tid det vil tage for at vokse ud igen

Svar: 

Hej

Mange tak for dit spørgsmål. Det kræver mod at stå frem - og det er sundt at være nysgerrig omkring sin krop.

Som du sikkert allerede selv har erfaret, så vokser dine kønshår frem igen. Fuldstændig ligesom håret på hovedet og andre steder på kroppen. Hårene "dernede" har tendens til at være mørkere og krøllede, dette er helt normalt. Hårene dannes i Hårsække, som ligger lige under huden. Så længe der er hårsække vokser håret ud igen. Tiden det tager for hårene at vokse ud er ca 3mm pr uge. Der findes mange metoder til at fjerne hår fra kroppen, nogle er bedre end andre! 

Når man bruger skraber, glider metallet henover huden, og fjerner de hår, der stikker ud af huden. Dvs hårsækkene bliver på plads, så håret kan vokse ud igen. Engang imellem kommer metalbladene på skraberen til at skrabe lidt i huden, hvilket kan give anledning til blødning. Det sker oftere med dårligere skrabere, sløve/ujævne blade, hvis man skraber på tør hud. Den korrekte måde at bruge en skraber på, er ved at tage et varmt bad, og så enten undervejs i badet, eller bagefter, bruge en skraber. Man kan evt bruge barberskum. Når man skraber skabes irritation i huden, der ikke kan lide følelsen af metal - det er derfor man bliver rød hvor man har skrabet, og man skaber små usynlige åbninger i huden, som bakterer kan udvikle sig i, og danne små bumser. De er fredelige, og forsvinder af sig selv. Når man bruger skraber til at barbere sig omkring kønsorganerne, er det vigtigt at man ikke deler skraber med andre personer, og at man ikke bruger skraberen til andre steder på kroppen. Dvs hvis du skal barbere skæg OG omkring kønsorganer, så skal du bruge 2 skrabere.

De andre metoder til hårfjernelse inkluderer anti-hår-skum, voks, laser, pillager. Der har før været unge mænd der har forsøgt at antænde sin kønsbehåring - dette skal på det strengeste frårådes, da det brænder meget hurtigt, og kan efterlade varrige ar, betændelse og smerter.

At være barberet eller ikke barberet, det er et spørgsmål om smag. Der er ikke noget rigtigt eller forkert og det er sundt at prøve lidt forskelligt af - men pas på dig selv. Og fin frem til det der er mest behageligt for dig, ikke for andre. Når du har det godt, vil din partner acceptere din "frisure" uanset mængde og længde.

Jeg håber det var svar på dine spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mvh David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program