jernpiller

brevkassespørgsmål

jernpiller

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej jeg er lige begyndt og spise sådan nogle jern piller, fordi jeg var for træt. også læste jeg her inde at det kunne være jeg manglede jern. så derfor. men men siden jeg begyndte på dem ska jeg hele tiden tisse, og det er så træls.. Jeg spiser de der hemo jern:D

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan forstå at du er begyndt at spise jern fordi du føler dig træt. Du har helt ret i at det kan være fornuftigt at spise jern for træthed, men det er kun i det tilfælde hvor trætheden skyldes blodmangel. Blod består nemlig i høj grad af jern, så hvis man spiser jern stiger ens blodprocent.

Men man kan også være træt af mange andre grunde og oftest skyldes træthed ikke blodmangel og så hjælper det ikke at spise jern. Nu ved jeg ikke hvor meget trætheden hæmmer dig i din hverdag, hvor lang tid det har stået på, dine kostvaner osv., men jeg synes at du skal gå til din egen læge og snakke med vedkommende om din situation. Vedkommende kan så vurdere om der skal tages en blodprøve for at måle din blodprocent eller om det er mere sandsynligt at trætheden skyldes noget andet.    

Håber du kan bruge mit svar. Du kan altid skrive igen hvis du har flere ting på hjertet.

Med venlig hilsen Morten

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program