Jeg stinker!

brevkassespørgsmål

Jeg stinker!

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej med dig. 

Jeg kan ikke sige det til min far eller min fars kæreste, og jeg tør ikke sige det til min søster, selvom vi kan snakke om alt.. Jeg har haft menstruation lige siden jeg var 11-12 år, og jeg har aldrig haft den følelse før i min krop!. Men jeg syntes bare at mit udflåd bliver ved lige fra min menstruation starter til den slutter, og det stinker rimelig meget, og jeg har ikke rigtig lyst til at være sammen med nogle, fordi jeg føler de kan lugte det.. Når jeg har min menstruation skifter jeg tit og bruger snart aldrig tampon. jeg er værken rød, og der er intet kløgen.. Jeg vasker min kønsdel med en lyserød Vivag intimsæbe, og jeg er stadig jomfru.. Så hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. 

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder rigtig irriterende for dig, jeg skal hjælpe dig så godt jeg kan.

Jeg er ikke helt sikker på, om du mener dit udflåd lugter under menstruation, mellem menstruation eller hele tiden. 

Under menstruation kan udflådet/blodet godt lugte lidt, men oftest er det bare sådan blodet lugter. Den lugt kan godt være lidt sød og fed i det, og mange synes ikke det lugter særlig godt. Det er dog den normale blodlugt, og man kan ikke rigtig gøre noget ved det, andet end at skifte bind oftere.

Mellem menstruationen skal udflådet helst ikke lugte. Det er normalt hvidligt og uden klumper. Det kan dog godt komme til at lugte hvis bakterierne i skeden ændre sig. Man har normalt mange forskellige bakterier i skeden, og de skal være der. De er med til at opretholde den rigtige balance og surhed i skeden og er alle gode. Nogle gange, kan der komme en ubalance, feks. hvis man får bakterier fra endetarmen op i skeden. Det kan ændre den normale bakteriesammensætning og dermed ændre det udflåd der kommer fra skeden. Hvis der kommer sådan en bakteriel ubalance, kan udflådet godt lugte grimt, mange synes det lugter af fisk, men det er lidt forskelligt. Samtidig kan det svie hvis man har sex med nogen og udflådet kan ændre farve til gulligt/grønligt/brunligt. Og hvordan får man så endetarmsbakterier i skeden? Jo, de kan komme frem ved at man feks. tørrer sig fra anus og frem når man har været på toilettet, man skal derfor tørre sig forfra og bagud. Bakterierne kan også vandre på underbukserne især hvis man bruger g-strengstrusser. 

Man kan også få svamp, men der lugter udflådet sjældent, det bliver til gengæld tykkere og med hvide klumper.

Det lyder mest som om du har bakteriel ubalance. Det er noget der skal behandles med medicin der dræber de uønskede bakterier. Jeg vil derfor anbefale dig, at du får en tid ved din læge. Han eller hun kan undersøge dig. Det kan godt være du skal have lavet en gynækologisk undersøgelse, og lægen har små instrumenter der passer til jomfruer, så du skal ikke være nervøs. Lægen har prøvet det mange gange, og det kan også være han/hun er sikker på hvad der er galt udfra det du fortæller, og derfor slet ikke laver undersøgelsen. Bakterierne forsvinder ikke af sig selv, der skal desværre medicin til.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program