Intimsæbe

brevkassespørgsmål

Intimsæbe

brevkassespørgsmål af
Maja
17 år
Oprettet 8 år 2 måneder siden

Hej cyberhus :).  Jeg har længe gået med tvivlen, hvornår man bruger intimsæbe og hvordan? Jeg kom aldrig rigtig over det stadie, hvor man finder det super pinligt og akavet, at spørge ind til det intime og private. Så at skulle spørge f.eks. min læge ville være utrolig problematisk for mig. Men jeg ved ikke meget om intim hygiejne og hvordan man vedligeholder det, og håbede lidt at i kunne kaste lidt lys på sagen for mig :)  tak på forhånd. - mvh. Maja

Svar: 

Hej Maja!

Tak for sit spørgsmål! Det er et rigtig godt spørgsmål, for der er mange der har et fordrejet billede af hvad intimpleje bør indeholde. Det er mange der vasker sig meget mere end nødvendigt.

Der er naturlig bakteriefora i skeden, det giver et sundt miljø som bekæmper bakterier der kan give infektioner. Det er også helt naturligt at have udflåd dagligt, det varierer hvor meget man har, men alle har udflåd. 

Den naturlige bakterieflora beskytter sammen med kønsbehåring mod infektioner. Der er mange der intimbarberer sig og vasker skeden med sæbe dagligt. Det kan meget let forstyrrer den naturlige flora og gøre skeden udsat for svampeinfektion. Svampeinfektion kan give symptomer som kløe og klumpet udflåd der lugter som en fiskebutik. En svampeinfektion kan behandles lokal (dvs i skeden) og systemiske (dvs en pille man spiser). Det er let at behandle, og hvis man mistænker det, så skal man kontakte sin egen læge. 

Nu har jeg fortalt om, hvad man skal tænke på, når vi taler om intimpleje, og nu til dit spørgsmål, for man kan sagtens intimbarbere sig og holde en sund bakterieflora :) 

Almindelig hånd-og kropssæbe er for skrapt at bruge intimt. Der findes flere forskellige sæber fremstillet til brug intimt, eksempelvis apotekets intimsæbe, Matas medicare intimsæbe og Vivag. De har alle en pH værdi der er beregnet til at bruges intimt og bruges ligesom almindelig sæbe. Man skal dog være sikker på, at al sæbe skylles væk når man har vasket sig. Man vasker sig kun udvendigt og ikke inde i skeden. 

Det er faktisk tilstrækkeligt at skylle sig med vand for at holde sig ren forneden. Jeg vil anbefale, at man skyller sig når man alligevel er i bad. Og husk, at hvis man vil bruge en sæbe, så skal det være en intimsæbe. 

Jeg håber, at det var et svar du kan bruge. 

Mange hilsner

Marie

MarieHKs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program