Ingen p-pille pause

brevkassespørgsmål

Ingen p-pille pause

brevkassespørgsmål af
L
16 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

kære cyberhus, jeg er på p-piller og min normale pause er et par dage væk. Jeg overvejer stærkt at springe denne menstruation over, fordi der lige i den uge er en masse fester og ting jeg skal til, hvor det ville være rart ikke at bløde, men jeg er slet ikke sikker på hvordan man gør. Skal man bare tage hul på en ny pakke i pausen? Hvornår får man så blødning næste gang? jeg tager p-piller med lige meget hormon i alle dage

kh

Svar: 

Kære du,

Tak for din mail.

Beklager hvis du ikke nåede at få svaret i tide, håber alligevel det kan bruges. 

Hvis man ønsker at springe en menstruation over, så fortsætter man på en ny pakke. Det sker der ikke noget ved. Det eneste, du ikke må gøre, er at forlænge pausen. Dvs, hvis du fx tager den sidste p-pille i en pakke om mandagen, så skal du vanligvis holde 7 dages pause. Her må man gerne starte tidligere, men ikke forlænge pausen. 

Man må også gerne nøjes med at tage en uge ekstra, men så får man selvfølgelig det meste af en pakke i overskud, så for overskuelighedens skyld er det nemmere for dig at tage en ny pakke ud og så holde pause, som du plejer. 

På den måde er man stadig fuldt dækket ind. 

Venligst,

Lise

LiseLs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program