Ingen bryster

brevkassespørgsmål

Ingen bryster

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

hej. Jeg er 15 snart 16, og har virkelig ingen bryster, jeg har 2 små "myggestik", og kan faktisk ikke engang passe en bh. Det bekymrer mig rigtig meget, specielt mår jeg er den ældste i min vennegruppe men ser mindst udviklet ud fordi jeg ingen bryster har! Alle andre piger på min årgang har! Selv nogle af 5. Klasserne har større. 

Jeg har fået menstruation, og har haft det i ca 8 måneder, min mor sagde for 1 eller 2 år siden at de nok skulle komme, men det er de ikke. Jeg ved ikke om jeg skal gå til lægen eller bare vente.

det er virkelig noget der påvirker mig meget negativt i mit liv, og jeg går ikke i det tøj jeg har lyst til fordi jeg ikke vil vise "det" frem.

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du er ked af, at du ikke har udviklet så store bryster. 

Det er jo sådan at der er meget stor forskel på forskellige pigers bryster og som læge møder man rigtig mange piger som enten er kede af at de har for små eller for store bryster. Dine bryster kan nå at vokse endnu, men jeg tror nok ikke at du kommer til at have meget store bryster. De fleste lærer med alderen at blive glade for det de har, men enkelte vedbliver at være utilfredse og ender med at søge hjælp hos kirurger. 

Der er desværre ikke så meget man kan gøre medicinsk for at øge brystudviklingen, så jeg tror desværre ikke at der er så meget din læge kan stille op. Hvis du generelt set er bekymret for om der er noget udviklingsmæssigt i vejen med dig, kan det være en idé at gå til din egen læge, men det tror jeg bestemt ikke og du har jo fået menstruation. Hvis du er meget slank kan det dog hjælpe at tage lidt på, da del meste af bryster består af fedtvæv som så vil vokse. 

Under alle omstændigheder bliver du nok nødt til at afvente lidt hvordan du udvikler dig. Jeg håber meget at du her med tiden bliver glad og tilfreds med dig selv. 

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program