Indeni 14 år...UDENPÅ 11 ÅR!

brevkassespørgsmål

Indeni 14 år...UDENPÅ 11 ÅR!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej! Jeg er jo som der står en pige på 14 år (snart 15), men jeg ligner seriøst en på 11 eller mindre!!! Det er nærmest deprimerende. Alle fra min klasse har fået bryster, menstruation og former. Jeg er nærmest ikke udviklet overhovedet. Jeg har ikke hår "dernede" eller under armene, jeg har laaaangt fra menstruation ikke engang udflåd eller hvad det nu hedder! Det eneste der er, er at jeg har fået nogle kugler i brystet som gør lidt ondt...pigerne i klassen siger det er et tegn på at mine bryster vokser, passer det? Og er der noget galt med mig siden jeg er SÅ underudviklet? Desuden har jeg aldrig haft en kæreste eller nogen som helst form for flirt med en dreng...er det unormalt når jeg er så gammel?

Svar: 

Kære du,

Det er rigtig godt at du skriver ind, når du går og bekymrer dig om at være bagud ;)

Som du sikkert har kunnet se på dine veninder og klassekammerater, så er det MEGET forskelligt hvornår piger får bryster, menstruation og hår 'dernede'. Nogen får det rigtig tidligt og andre sent. Og jeg er sikker på at det er mindst lige så pinligt og irriterende at være den første, som at være den sidste.

I nogle lidt sjældnere tilfælde er der slet ikke noget tegn på at man udvikler det, som man kalder 'køns karakterer' inden man er fyldt 13 år. Hvis der slet ikke er tegn på at noget er på vej, så er der lidt forskellige ting man skal undersøge. Men inden da vil jeg give dine klassekammerater ret - det at du har knuder i brystet er et tegn på at de vokser. Så det er rigtig godt ;-)

Men nu hvor det alligevel går lidt langsomt hos dig, så synes jeg for en sikkerheds skyld at du kan få din læge til at tjekke nogle ting. Langt langt oftest finder man ingen forklaring på hvorfor det går lidt langsomt og de fleste piger indhenter deres kammerater efter nogle år. De piger, som dig, er ofte også lidt lavere i højden end deres jævnalderne. Måske du også er det? Så passer det helt fint.

Men der er altså også nogle få, som mangler nogle hormoner eller som ikke reagerer rigtigt på dem. Og de får heller ikke rigtig hår, bryster eller menstruation. Så din læge kan teste nogle forskellige blodprøver og kigge efter om der er andre ting, som kan være anderledes. Han/Hun vil sagtens kunne forstå dine bekymringer og din læge vil ikke synes at det er noget pjat. Så jeg synes du skal tage en snak med din mor og måske vise hende mit svar til dig, fordi måske kunne det være rart at have hende med hos lægen.

Men jeg vil lige sige igen - lang lang oftest så indhenter du dine veninder uden der findes noget galt. Men der altså nogle ting din læge kan tjekke, som er rart at have på plads.

Held og lykke!

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program