hvorfor vokser ikke

brevkassespørgsmål

hvorfor vokser ikke

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

hej. jeg har et problem med at jeg ikke vokser så meget

Svar: 

Hej du

Højde er en af de ting, mange drenge har et problem med, mens de er unge. Det er træls at se andre skyde i vejret med lynets hast, hvis man selv synes der sker for lidt. Og så er det heller ikke særlig fedt, hvis pigerne vokser en over hovedet. Desværre er det bare sådan, at der ofte er stor forskel på, hvornår man har sin "vækstspurt" som man kalder det. Igennem hele barndommen vokser man, men når man kommer i puberteten, tager det pludselig fart, og man vokser rigtig hurtigt. Det kaldes vækstspurten. Som omtalt hænger vækstspurten sammen med puberteten, så hvis du har tegn på pubertet burde der snart ske noget.

Drenge går i puberteten i 13-17 års alderen, så det er helt normalt, at du ikke vokser så meget endnu. Heldigvis kan jeg fortælle dig, at man gennemsnitligt set bliver højere, hvis ens vækstspurt ligger sent - så det kan sagtens være, at du vokser de andre drenge over hovedet med tiden, selvom de er højere end dig nu. :)

Der er ikke så mange oplysninger i din mail, at jeg kan love dig at du er helt normal. Nogle sygdomme og visse typer af medicin kan nemlig gøre, at man ikke vokser så meget, så hvis du får noget medicin, eller ved du har en eller anden sygdom, kan det være en god ide at gå til egen læge, for at høre om, der er noget man skal være opmærksom på. Det er dog meget sjældent at en sygdom eller medicin gør, at man ikke vokser, så hvis du er en sund fyr, der ikke får medicin er der ikke andet at gøre end at vente tålmodigt - og spise sundt imens :)

Selvom du er rask og ikke får medicin kan du sagtens vælge at gå til lægen alligevel. Han/hun vil kunne veje og måle dig og komme med et nogenlunde bud på hvor høj du bliver når du er fuldt udvokset.

Håber mit svar hjælper

Mvh Maria 

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program