Hvor tit skal man vaske sig?
Hvor tit skal man vaske sig?
Jeg går kun i bad hver anden dag, da jeg lider af meget tør hud ( aftale med hudlæge).
Men, jeg synes jeg let kommer til at lugte i skridtet, særligt af tis, hvis jeg ikke lige har været i bad.
Skal jeg vaske mig dagligt med vand eller/og intimsæbe?
Skridtet det har vel en naturlig lugt, så man skal ikke lugte af sæbe vel?
Kære du
Her tror jeg der er tale om et område hvor smag og behag spiller meget ind. Hvis du føler du lugter kan det måske være rart at vaske lige det område hver dag. Du kan jo prøve i en periode og se om det er mere behageligt eller om din hud reagerer på det. Intimsæbe kan det være du skal passe lidt på med hvis du har sart hud men igen kan du prøve dig lidt frem. Som udgangspunkt tænker jeg at verden har kørt rundt mange år uden intimsæbe så det er på ingen måde et must - men igen; smag og behag. Vand er tilstrækkeligt for mange.
Mvh Maria