Hvor skadeligt er hash for hjernen?

brevkassespørgsmål

Hvor skadeligt er hash for hjernen?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej! Sagen er den, at jeg spiller utroligt meget skak, jeg træner skak flere timer om dagen, og det er en meget stor del af mit liv. Mit spørgsmål er, om rygning af hash vil være skadeligt for hjernen, på en måde der forringer min skak? Bliver jeg dårligere skakspiller af at ryge hash, og hvis ja hvor meget dårligere? Kan jeg ryge en gang om måneden uden der sker noget, eller en gang hver anden måned? Hvor går grænsen? På forhånd mange tak for jeres svar.

Svar: 

Kære du,

Hvor er jeg glad for at høre at vi har en skak-mester igennem ;-)

Men for at du skal forblive god til skak må vi heller få styr på det hash rygning.

Hash er som udgangspunkt ikke godt for kroppen. Hver gang man ryger hash forsvinder der nogle hjerneceller og det er jo ikke så godt. Derudover kan nogen mennesker være mere følsomme overfor den virkning hashen har - og de kan blive meget syge og for eksempel se syner. Samtidig kan man være uheldig og få noget dårligt hash eller nogen gang kan man få noget hash som er anderledes end man er vant til og så kan man reagere helt anderledes end man troede. Og det er ofte rigtig svært at se hvilken slags man har.

Alene af alle de her grunde vil jeg synes du skal holde dig fra at ryge hash. Det er ikke småting du udsætter din krop - og mest af alt din hjerne for. Og man kan ikke genskabe sin hjerne - den kan ikke 'vokse ud igen'. Så når et sår på huden heler op og forsvinder, sådan fungerer det ikke med hjernen og nervecellerne. Når de først er døde, så kan der ikke laves nye. Derfor skal du tænke meget over at du kun har den ene hjerne og kun har de hjerneceller, som du har nu. Det vil altså sige at hvis du dræber nogen af dem nu, så vil det betyde at du mangler dem resten af livet. Unge, som har røget meget hash, oplever at de er langsommere, mindre koncentreret og så videre når de bliver ældre. Det er vigtigt at huske det.

Men med hensyn til dit skakspil. På dagen og dagene efter du har røget, vil din koncentration typisk være tydeligt forstyrret. Så der vil du ikke kunne spille helt så godt. Men derudover vil du ikke nødvendigvis mærke den store forskel på dit spil. Men jeg er sikker på at dit skakspil med tiden vil blive dårligere hvis du begynder at ryge hash. Det vil sige at du om mange måneder, hvis du ryger ofte, vil se at du bliver dårligere til at koncentrere dig, men også til at følge de hurtige tanker, man kan gøre sig i skakspil.

Jeg kan ikke give dig et konkret svar om præcis hvor ofte du kan ryge. Det er forskelligt fra person til person. Måske du ikke vil mærke den store forskel. Men jeg kan sige at uanset hvad, så vil du på længere sigt få problemer, som du også skal tænke på.

God kamp!

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program