Hvor er mit skæg?!?!

brevkassespørgsmål

Hvor er mit skæg?!?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 6 år 1 uge siden

ja, overskriften siger det hele.

jeg spiser varieret, god kost,uden alcohol, stoffer og røg, jeg får bevægelse, tager ekstra d vitamin og lever ganske gennemsnitligt sundt. 

Men jeg har intet skæg. Jeg har masser af dun, mere på den ene side end den anden, men ingen stubbe. 

Min papa har meget skæg, og barberer sig jævnligt. Så generne burde ikke fejle.

men jeg er også bøsse, og måske kan det have noge med noget at gøre. Niveauet af den mandlige hormon. Jeg ved det ikke. 

Jeg har kønsbehåring og også hår op til navlen. Men det kom også ret sent. Har altid været "langsom" i puberteten. 

Jeg kan se et "fantom-skæg", pga af mine dun, men det er ikke rigtigt skæg endnu. 

Skal jeg vente 

Svar: 

Hej med dig

Vækst af skæg starter i puberteten og teenage-årene. Så vidt jeg kan se, er du sidst i teenage-årene og har formodentlig den skægvækst nu, som du vil få i voksen livet. Men, skægvækst er utrolig individuelt, og måske nogle af "dunene" bliver til "stubbe" med tiden. Men, ikke med sikkerhed. 

Nogen har meget skæg - og kropsbehåring - andre næsten intet. Lidt forskel fra den ene side af ansigtet til den anden side af ansigtet, findes hos næsten alle, hvis man kigger ordentligt efter. Du siger, at din far har masser af skæg, og skægvækst er også delvist arveligt, men ikke så arveligt, at man er garanteret at få sin fars skægtvækst. Ydermere har din sexualitet intet med din skægvækst at gøre. Det er en skrøne.

Jeg synes, at du skal prøve ikke at spekulere alt for meget på det. Hvis der kommer mere skæg, så kommer det af sig selv, og der er ikke rigtig noget, som du selv kan gøre.

Håber, at svaret kan bruges. Venlig Hilsen Jens-Christian

 

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program