Hvad sker der med mig? :( #2

brevkassespørgsmål

Hvad sker der med mig? :( #2

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hejsa.Tusind tak for svar. Det var meningen, at jeg ville snakke med sygehuset om det til kontrol. Men jeg  udskudte det hele tiden. I frygt for, at det var noget alvorligt. Men i lørdags var jeg til træning. Skete det igen, da jeg var i gang med at balancere på bommen, kunne jeg mærke følelsen i fingrerne og jeg blev svimmel og i det jeg besvimede og faldt ned derfra, slog jeg hovedet og nakken hårdt. Alle så det :( jeg fortalte at det var pga mit blodsukker(hvilket det ikke var) men min træner ringede efter en ambulance. Jeg er blevet akut indlagt.  Jeg har været igennem en masse undersøgelser. Jeg har en uregelmæssig hjerterytme. En meget hurtig hjerterytme. Det hele er så ubehageligt :( det trælst med alle de her maskiner, og tests. Jeg hader cykeltesten. Lige nu har jeg sådan en optager ting på, som optager mit hjerte et eller andet.  De snakker om superventikular takykardi ( jeg kan ikke stave til det) også siger de at jeg måske også har en hjertesygdom :( jeg forstår ikke, hvordan dette kan ske!! De har ikke engang fundet en hjertesygdom - hvordan kan de så sige, at jeg ikke længere må træne pga dette niveau?  De siger, at det kan være livsfarligt, da jeg som fx før kan falde ned og evt brække noget. Det er noget med at nervøsitet og pres forværrer det.  Jeg har grædt i flere dage og jeg er helt nede psykisk. Jeg spiser næsten ikke, jeg sover ikke, jeg har ikke overskud til at passe min diabetes. Jeg føler, at alt er taget fra mig. Var diabetes ikke nok?  Du skrev, at med diabetes er der en masse muligheder i dag - tror du også på at der er muligheder med dette hjerte noget? Jeg ville ønske, at den i stedet var gal med mit blodsukker eller at det var en form for angstanfald, for så kunne jeg i det mindste fortsætte.  Jeg vil ikke sige farvel til idrætsgymnastik, DM, og jeg skulle til at starte på landsholdet. Alt det jeg har kæmpet for :'( INTET betyder noget for mig mere, hvis jeg ikke kan fuldføre min drøm. Knus.

Svar: 

 Hej igen.

Jeg kan godt se, at det må være en rigtig svær tid, du gennemgår nu. Jeg ved, at du føler, at du har meget at tabe, og måske synes du det hele føles lidt uoverskueligt.

Jeg kan ikke sige dig, hvordan det ender, når vi taler om hvor vidt, du kan fortsætte på samme idrætsplan som tidligere, for det ved jeg ikke. Og jeg vil heller ikke give dig falske forhåbninger, for det er du ikke tjent med.

Som læge må jeg sige, at det er rigtig vigtigt, at du følger de råd og vejledninger, som du får inde fra sygehuset. Det lyder til, at du stadig er under udredning hvad angår hjertet, og så længe vi ikke ved helt præcist, hvad vi har med at gøre, dvs om du har en hjertesygdom og i det tilfælde hvilken slags, er det vigtigt, at du følger rådene. Jeg kan heller ikke sige dig, hvilken behandling du skal have, hvis du har en hjertesygdom, for det kommer helt an på, hvilken hjertesygdom, det drejer sig om.

Det er også vigtigt for mig at sige, at jeg synes, at du skal snakke med én omkring det her. Det skal selvfølgelig være én du stoler på, og som du kan åbne dig overfor. Den person kan selvfølgelig ikke få en evt sygdom til at forsvinde, men det kan hjælpe at få snakket tingene igennem hen ad vejen.

Mange hilsner fra Kathrine  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program