Kære Ea!

Jeg kan fornemme, at du er en rigtig god veninde, og jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når du oplever det, som du beskriver. Det lyder som om, du er bekymret for, om din veninde har en spiseforstyrrelse. Det ved jeg ikke, om hun har, men det lyder som om, at det er lidt svært for dig at se hvordan hun har det. Det må også være hårdt, når du gerne vil hjælpe hende, men at hun ikke rigtig vil tage imod din hjælp, og også at hendes dårlige humør går ud over dig.

Jeg synes, du skal prøve at snakke med hende om det, for at høre, hvad det hele går ud på. Det kan godt være, at det er svært at snakke med hende, og at du ikke helt forstår hende, men du viser i hvert fald, at du interesserer dig for hende og du kan fortælle hende, at du er bekymret. Det kan også være en rigtig god idé at snakke med fx din mor eller far om det, du går og tænker på. Du er også meget velkommen til at skrive ind til brevkassen "når det gør ondt inderst inde" eller til vores chat. Begge steder sidder der voksne, som er vant til at tale med unge, der har det svært, og de kan derfor også give dig nogle gode råd til hvordan du skal forholde dig til din veninde.

Jeg håber, det kan hjælpe dig lidt!

Venlig hilsen Christine