hvad kan man gøre

brevkassespørgsmål

hvad kan man gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

hey jeg har nogle spørgersmål som jeg ikke lige tør og sprøger mor om. :i 1:hvorfor kan klø nede ved fissekone (altså i hårt)?? 2: hvorfor kan man nogle gange få ondt i patterne? 3: hvad sker der med ens krop vis man har sex som en 13 år hvad kan der ske med skede bare der inde? 4 hvordan mæsker man vis man har svømp?

Svar: 

Hej med dig

Det er rigtig fint at du skriver herind når du har spørgsmål omkring din krop, og jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål så godt som jeg kan:
 1:Du spørger om hvorfor det kan klø i hårrene nede ved tissekonen. Man kan få kløe dernede af flere grunde. Hvis man bruger meget sæbe når man vasker sig i skridtet, så kan det godt begynde at klø dernede fordi huden bliver irriteret.

Det er bedre at bruge meget lidt sæbe, eller bare varmt vand når man vasker sig i skridtet. Nogle gange kan man også få kløe dernede pga skedesvamp.
 Når det kun er håret der kløer, så kan det også være pga. fladlus. Fladlus er små dyr som lever på hårrene nede i skridtet og nogle gange under armene. Man kan risikere at få dem hvis man har været i seng med en som har fladlus. Ofte vil man kunne se dem, og har samme størrelse som almindelige lus.
 2:Når man kommer i den alder som du er, så begynder der at ske forandringer med kroppen. Som pige begynder man at få flere former, bl.a. bredere hofter og større bryster. Når brysterne vosker, er der nogle piger som oplever spændinger i brysterne, og det kan godt gøre lidt ondt.
Det er noget som er helt normalt, og som man ikke behøver at bekymre sig om.
 3: Du spørger hvad der kan ske med kroppen og skeden hvis man har sex som 13 årig. Når man har sex, så kan man risikere at blive gravid, hvis man ikke bruger kondom eller anden beskyttelse. Derfor er det vigtigt altid at bruge prævention, f.eks. kondom når man har sex.

Det er også vigtigt at bruge kondomet fordi det  beskytter imod sexsygdomme som kan overføres ved sex. Når man har sex, og fyren har sin penis oppe i skeden, så kan den godt udvide sig lidt, men det er ikke meget.   

Jeg skal også fortælle dig at det ikke er lovligt at have sex som 13 årig. Det er ikke fordi det er farligt fysisk, men loven er lavet for at beskytte børn under 15 som kan blive usikker på alle de følelser der er forbundet med sex.
 4:Du spørger om hvad man vil mærke hvis man har svamp. Det er lidt forskelligt fra person til person, men ofte vil man opleve at det svier når man er på toilettet, og at det kløer dernede. Huden vil ofte være meget rød dernede, og nogle oplever at der kommer noget hvidt grynet sekret fra skeden.
 Du skriver at du ikke tør at snakke med din mor om det, men det kan være at der er en anden voksen, som du snakker godt med? Måske en voksen i familien, eller en lærer på skolen?

Ellers kan du også snakke med den sundhedsplejerske som findes på din skole. Han/hun er vant til at svare på sådanne ting som du har spurgt mig om, og de kan måske også hjælpe dig hvis du skulle have flere spørgsmål omkring sex og kroppen.
 Venlig hilsenIben  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program