Homoner og smerter

brevkassespørgsmål

Homoner og smerter

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hej...
Jeg har siden jeg var lille ønsket at blive en dreng men jeg vil nu helst være intet køn... Jeg har gennem de sidste par år tænkt på at få lavet nogle oprationer og nogle homoner for at få en mere maskulin krop... Jeg ønsker ikke den feminine krop jeg har... Jeg tænkte på om der er mulighed for at få nogle homontilskud? Jeg har været på p-piller siden jeg var 15 men er blevet taget a dem igen da jeg ik kan tåle dem psykisk og nogle heller ikke fysisk. Jeg får kramper i maven a nogle og andre går ind og påvirker mig psykisk er det normalt at de gør det?
Jeg ønsker ikke min menestration da det for mig til at føles som noget jeg ik er en pige... Well jeg er en pige fysisk men ik psykisk... Men den eneste måde jeg kender for ik at få min menestration er p-piller men dem kan jeg ik tage pga tingene de gør og så har jeg heller ik lyst til få en mere femenin krop end den jeg allerede har...
Er der en anden mulighed hvor jeg undgår min menetration?
Og hvordan kan jeg undgå smerterne jeg har hvergang? Jeg får smerte et par dage før den starter og så ind til den er overstået er der næsten kun mavekramper.. Jeg er næsten konstant på smertestillende og kan ik rigtig forestille mig det er særlig godt for min krop.. Jeg har knæ problemer der gør jeg er meget på smertestillende og lider af mave problemer...
Jeg kan forestille mig det er bedst for mig hvis jeg ik var på smertestillende næsten hele tiden...

Svar: 

Hej

Det lyder som om, at du går med nogle svære overvejelser. Forholdet til ens krop er komplekst og der er mange, der ikke rigtig føler sig hjemme i den krop, de er blevet udstyret med.

Jeg har desværre ikke noget nemt eller for den sags skyld særligt konkret svar på, hvad man skal stille op, hvis man føler sig fanget i en forkert krop. Din krop og du selv er stadig under udvikling, og måske ændrer tingene sig over tid.

Din egen læge kan ikke udskrive hormoner til dig, så du får en mere maskulin krop. Hvis du virkelig føler, at du er en dreng og ikke hører hjemme i en pigekrop, skal du henvises til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. De er de eneste i landet, der kan tage stilling til den slags hormonbehandling og ultimativt til en kønsskifteoperation. Det er kun noget man vil gøre, når man er helt sikker på, at det er det bedste for dig.

I forhold til p-piller og deres effekt på din psyke, er det desværre en almindelig bivirkning, at de kan give humørsvingninger. Der er dog mange forskellige præparater på markedet, og måske kan din læge finde en pille, der har færre bivirkninger for dig.

Du kan ikke undgå din menstruation. Den er en del af dig, sådan som du er nu. P-piller kan medvirke til både at mindske smerterne og blødningsintensiteten ved menstruation. En hormonspiral nedsætter blødningen med op til 80%, således at dine menstruationer bliver mindre kraftige. Normalt giver man ikke spiral til kvinder, der ikke har født børn, men det kan sagtens lade sig gøre. Måske det ville være en mulighed i netop din situation.

I forhold til menstruationssmerterne er Ipren den bedste form for smerterstillende. Det kan fåes i håndkøb.

Jeg tror måske dit ubehag og også smerterne ved menstruationen er en konsekvens af dit vanskelig forhold til din egen krop. Der er rigtig mange andre, der har lignende problemer.

Foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner kan helt sikkert være til hjælp. Prøv at se deres hjemmeside www.lgbt.dk. De har også en ungdomstelefon, hvor man hver tirsdag aften kan ringe og snakke med en pige eller dreng.

Jeg håber, at du får klarhed over hvor du hører til. Det er jeg heldigvis sikker på, at du gør.

Bedste hilsner

Eske 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program