....Hmmm....

brevkassespørgsmål

....Hmmm....

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hej Jeg har længe gået og været lidt bange for, at jeg havde skedesvamp, men så læste jeg her at man får udflåd som ligner hytteost. Derfor tænker jeg at det måske er noget andet...For hvis man nærmest trækker mine skamlæber fra hinanden, sidder der i sprækkerne en lille smule (meget lidt) hvidt noget, som minder lidt om det der Philadelphia ost :)....Det er kun en ganske lille smule og man kan let skrabe det væk med fingeren.....men hvad kan det mon være?....hmm... Hilsen JK

Svar: 

Kære JK,

Jeg kan godt forstå du bliver forvirret over alle de forskellige osteopdagelser man kan gøre sig i sit underliv ;-)

Udflådet ved skedesvamp er rigtig nok 'hytteost-lignende'. Det vil sige, at der er klumper i det. Men nogen gange sidder det længere oppe i skeden og det udflåd man umiddelbart kan se indenfor skamlæberne kan være sværere at vurdere. Derfor kan det stadig godt være skedesvamp du beskriver. Det vigtigste symptom på skedesvamp - udover udflådet - er kløe. Så hvis det klør og du har mere udflåd end du er vant til, og udflådet ikke lugter, så kunne det godt være skedesvamp.

Men hvis det lugter, kan det skyldes bakterier istedet for svampe. Det kræver en anden behandling, som du skal have hos din læge.

Samtidig så kan det også være helt normalt at have udflåd. Det ses ofte i cyklus, ligesom menstruationen. Nogen piger får udflåd lige op til eller lige efter deres menstruation. Det er helt normalt hvis det ikke klør eller lugter.

Svamp kan behandles ved creme eller tampon-stik-piller fra apoteket.

Håber det kunne hjælpe dig.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program